Udvikler vil opføre jysk logistikejendom til kvart milliard

Næsten halvdelen af Verdions kommende knap 30.000 kvm store lager- og logistikejendom ved Horsens er allerede udlejet.
En visualisering af det kommende lager- og logistikareal udviklet af Verdion, der har købt grunden af Mortensen Gruppen. | Foto: Pr / Verdion
En visualisering af det kommende lager- og logistikareal udviklet af Verdion, der har købt grunden af Mortensen Gruppen. | Foto: Pr / Verdion

Den paneuropæiske ejendomsudvikler Verdion, der specialiserer sig i logistik- og lagerejendomme, vil opføre en lager- og logistikejendom ved Horsens på 28.112 kvm, der ved færdiggørelsen estimeres en værdi på 250 mio. kr.

Det skriver Verdion i en pressemeddelelse.

”Hos Verdion ser vi frem til, at vi med vores store faglige ekspertise skal skabe en lager- og logistikenhed fra øverste hylde med en strategisk stærk geografisk placering i en af Jyllands logistiske hovedpulsårer,” siger Peter Michael Tetzlaff, investeringsdirektør for Verdion i Norden, i meddelelsen.

Logistikudvikleren har med fonden Verdions European Logistics Fund 2 opkøbt 57.000 kvm grund af Mortensen Gruppen, der har indledt udviklingen af projektet og byggemodning af grunden, som ligger ved Erhvervspark Vega lidt uden for Horsens.

Ifølge Verdion vil lager- og logistikejendommen være certificeret med DGNB Guld og stå færdigt til maj 2024, hvor advokatfirmaet Bruun & Hjejle samt tekniske rådgivere fra Dress & Sommer har bistået i handlen, og Dansk Halentreprise er totalentreprenør.

12.768 kvm af de kommende faciliteter er allerede udlejet til dametøjsbrandet Zizzi, mens de resterende 15.344 kvm vil kunne udlejes samlet eller opdeles i to.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også