”Det her er altså noget helt specielt.”

Arkitekt Morten Schmidt peger ind på byggepladsen foran kunstmuseet Aros i Aarhus. 

Her vokser et enormt kunstværk af den berømte amerikanske kunstner James Turrell lige nu nærmest op af jorden. Eller i hvert fald op fra det otte meter dybe hul, hvor der nu – ud over at blive bygget et 1000 kvm stort, underjordisk galleri – er ved at blive formet en dome, et skyspace af et omfang, der ikke er set mange steder i verden, som en del af Aros’ store udbygningsplan ”The Next Level”. Det skal stå færdigt i 2025. 

Det specielle ved et skyspace er, at man som gæst i det kan sidde på en bænk og kigge op gennem et hul i toppen, lige op i himlen. Det helt specielle, som Morten Schmidt nævner, er ikke bare, at dette foran Aros, ”The Dome, a Skyspace by James Turrell”, er kunstnerens største af slagsen, men også, at det får et avanceret låg i toppen, hvor hullet er seks meter bredt. 

”Det er altså ret unikt”

”Et projekt som dette er jo fuldstændigt enestående, også på verdensplan. Af alle James Turrells store installationer er dette nok noget af det mest spektakulære. Det siger han også selv – han ser meget frem til at se det færdigt,” siger Morten Schmidt og erkender blankt, at det gør han også selv. 

”På tegnestuen bruger vi 3D-modeller, men det er noget helt andet lige pludselig at se rummet udfolde sig. Det er altså ret unikt,” siger han. 

Det er James Turrell selv, der sent i processen ønskede, at der skulle låg på domen, fordi der er tidspunkter på døgnet, hvor sollyset kan blive så kraftigt i kuppelrummet, at det kan blive vanskeligt at skabe den farveintensitet i det lysværk, der skal projiceres på indersiden af domen. 

”Det skal ikke være lukket hele dagen, faktisk kommer det mest til at stå åbent. Samtidig er låget en sikkerhedsmæssig installation, fordi det kan lukkes om natten,” forklarer Morten Schmidt. 

”Ideen med hele skyspacet er oplevelsen af komplementærfarver – det er den oplevelse, man får, når man ser op igennem hullet: en blå himmel kan pludselig fremstå rød eller orange.”

Der kommer en bænk et stykke inden for den ringmur, der er støbt på gulvet i domen. 

”I toppen af den bænk sidder det lys, som er en del af værket. Der er meget lys i lamperne, og de kan lyse i alle regnbuens farver. Det er ret avancerede installationer, som kræver en meget fin software-indstilling, hvor de dimmes over hinanden, så man ikke oplever en hård overgang,” forklarer Morten Schmidt. 

”Lyset er det sidste, der kommer på plads. Når James Turrell kommer i forbindelse med åbningen, kommer han nok en uge før for at være med til at indstille hele sekvensen af farve og længde på lyset efter, hvordan dagslyset er her, hvordan intensiteten er, og hvordan det skifter i løbet af dagen. Det vil han tage højde for i sin lyssætning.”

Længe undervejs

Morten Schmidt og James Turrell mødte hinanden første gang i 2015, da ”The Next Level” blev præsenteret. Projektet er udviklet i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects – arkitekterne bag Aros-bygningen – som Morten Schmidt er medstifter af, og det har været længe undervejs, fordi der har skullet skaffes penge til det. 

De er i hus nu. Det samlede budget på ”The Next Level” er ca. 200 mio. kr. Det er støttet af bl.a. Salling Fondene, Ny Carlsbergfondet, Aarhus Kommune og en anonym giver.

Den 80-årige James Turrell er berømt for netop at arbejde med lys, farver og ruminstallationer, hvor han forbinder det jordiske med det himmelske samt krop og følelse med sind og tanke. Hans bedst kendte værk er “Roden Crater” – en udslukt vulkan i Arizonas ørken, der i dag er verdens største kunstværk. Han købte det 400.000 år gamle og tre kilometer brede krater i 1979, og krateret er siden blevet et livslangt kunstprojekt. Her bygger han et enormt observatorium, hvorfra man kan studere himlen og dens lys. 

Morten Schmidt var i foråret sammen med bl.a. Aros-direktør Rebecca Matthews på besøg i ”Roden Crater” – det er kun de færreste forundt, for det kunstneriske krater er endnu ikke åbent for offentligheden. 

”Det er et helt vildt værk – det var en kæmpe oplevelse at se det,” siger han. 

Det skal stå ”knivskarpt”

Så vild er domen i Aarhus trods alt ikke. ”The Dome” har en diameter på 40 meter og en højde på 16 meter – den ene halvdel under jorden, den anden halvdel over. Den er bygget af 30 glasfiberskaller, der hver er 70 kvm store, 60 cm brede i toppen, fire meter i bunden. 

Hver især vejer de 1100 kg, så de er blevet kranet på plads i fundamentet, hvor der er sat mærker af til dem, så de står lige nøjagtigt, hvor de skal. De første blev sat på plads i den 60 cm brede ringmur af beton i mandags, de sidste er det efter planen på onsdag. Denne dag er de seks af skallerne sat solidt ned i fundamentet og boltet sammen. Det giver en fornemmelse af, hvor stort rummet bliver. 

”Skallerne har en jævn bue op, men helt oppe ved åbningen har de en lille kant. Det vil man ikke opleve, når man sidder nede og kigger op, men det gør, at kanten står knivskarpt, fordi den er meget tynd. Det skal give et indtryk af, at man ser op på et objekt og ikke op på et immaterielt rum, altså at det blot er åbent op til himmelen,” siger Morten Schmidt. 

”Låget får en effekt nærmest som en planetar ting – en solformørkelse eller en måneformørkelse. Når det lukker, vil man se den som en rund skive, der kører ind i noget andet rundt. Det bliver en oplevelse. At opholde sig der skal være sådan en slow, slow ting – man bliver nødt til at sidde helt stille der i tre kvarter til en time, og det er jo ikke noget, vi overhovedet er vant til.”

En mental opvågning

Han og Jette Birkeskov Mogensen, der er tegnestuechef hos Schmidt Hammer Lassen, fortæller om deres besøg på et James Turrell-skyspace i Monterey i Mexico. 

”Det er meget mindre, men virkede i princippet storladent, det må man sige. Vi oplevede det både solopgang og solnedgang,” fortæller de. 

”Man oplever ikke kun med øjnene, men også med ørerne. Det var helt specielt at sidde der og høre en by vågne op. Der sker også en opvågning i dig selv – en mental opvågning.”

De vender tilbage til domen lige ved siden af os – også den kommer der til at være adgang til uden for museets normale åbningstid, så man netop kan opleve lysets gang på himlen. 

”James Turrell er meget opmærksom på den spirituelle virkning, som kunstværket har. Men han er også den type af kunstner, der helst ikke vil tale for meget om tingene, og han vil heller ikke skrive for meget om det. Han vil have, at folk skal have en subjektiv oplevelse. Jeg tror virkelig, folk vil opleve det forskelligt,” siger Morten Schmidt, der vil have arbejdet med hele udbygningen af Aros inklusive domen i 10 år, når det hele står færdigt. 

Den tid er godt givet ud, mener han. 

”Vi har hele tiden haft en meget tæt dialog med James Turrell. Han ser vores detaljer, kommenterer vores tegningsmateriale og finder det sted mellem kunsten og arkitekturen, hvor det flyder ind i hinanden,” siger han. 

”Når man skal lave noget som dette, som skal være helt unikt og af høj kvalitet, skal man lade være med at rushe det igennem. Det med, at det ikke kan gå stærkt nok, ser vi nok af i Aarhus – og det, der er gået stærkt, er som regel også det, der ikke holder ret lang tid, ser forfærdeligt ud og ikke har ikke en livsnerve i sig.”