Erhvervsmand begærer sit ejendomsselskab konkurs

Selskab med 22 højt belånte boliger i Silkeborg skal der nok være købere til, lyder det.
Marc Vogel har dedikeret 100 kvm. af sin villa i Silkeborg til bilgarage. | Foto: Jens Overgaard (arkiv)
Marc Vogel har dedikeret 100 kvm. af sin villa i Silkeborg til bilgarage. | Foto: Jens Overgaard (arkiv)

Den midtjyske erhvervsmand Marc Vogel, der indkasserede omkring 300 mio. kr., da han for seks år siden solgte snusfabrikken V2 Tobacco til svenske Swedish Match, har begæret sit ejendomsselskab Kragelundtoften 34 i Silkeborg konkurs, skriver Finans.

Over for mediet forklarer han, at han ikke har kunnet blive enig med sin medejer om, hvorvidt man skulle forhøje kapitalen i selskabet eller forsøge at sælge det.

EjendomsWatch omtalte fredag i sidste uge, at selskabet var taget under konkursbehandling ved Retten i Viborg.

Selskabet indeholder i alt 22 boliger i Silkeborg, som ifølge seneste regnskab er bogført til en værdi af 36,9 mio. kr., og ifølge Marc Vogel står der allerede ”flere købere i kulissen,” så det bliver solgt,” oplyser han i en mail til Finans.

Regnskabet viser desuden en egenkapital, som pr. 30. juni sidste år var opgjort til 1,6 mio. kr. Udover Marc Vogel tæller ejerkredsen også Dorthe Vogel, som han indtil 2014 havde fælles adresse med, fremgår det af CVR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også