Kinesisk ejendomsgigant indgår omstruktureringsaftale med kreditorer

En gruppe internationale kreditorer har indgået en omstruktureringsaftale med det stormombruste ejendomsselskab Evergrande.
Handlen med Evergrande-aktien er fortsat suspenderet.
Handlen med Evergrande-aktien er fortsat suspenderet.
AF MARKETWIRE

Den problemramte kinesiske ejendomsudvikler China Evergrande har indgået en omstruktureringsaftale med en gruppe af internationale kreditorer. Det kan vise sig at være et gennembrud i retning af reduktion af ejendomsselskabets massive gæld.

Evergrande, der engang var Kinas største ejendomsselskab, var for to år siden ved at drukne i gældsforpligtelser for mere end 300 mia. dollar, hvilket udløste en landsdækkende ejendomskrise med konsekvenser, som kunne spores globalt.

I en meddelelse til Hongkongs børs sent mandag, oplyses det, at selskabet har indgået en aftale med en gruppe ad hoc-kreditorer, som sidder på en stor del af ejendomsudviklerens mere end 20 mia. dollar offshore-obligationer.

Evergrande annoncerede et længe ventet omstruktureringsforslag i sidste måned, der giver kreditorer mulighed for at bytte gæld til nye obligationer udstedt af selskabet samt aktier i to datterselskaber, Evergrande Property Services Group og Evergrande New Energy Vehicle Group.

Gruppen af kreditorer har indgået tre separate omstruktureringsordninger, der involverer en kombination af nye papirer og obligationer, der kan konverteres til aktier i de to datterselskaber.

Handel med selskabets aktier, der blev suspenderet i marts sidste år, vil fortsat være suspenderet ”indtil videre”.

Evergrandes problemer ramte hele den kinesiske ejendomssektor med store problemer til følge, da de store udviklere ikke har gennemført allerede solgte boligprojekter, hvilket har udløst massive protester og boykot af realkreditlån fra boligkøberne.

I november fremsatte den kinesiske banktilsynsmyndighed og centralbanken nye tiltag, som kreditstøtte til forgældede udviklere, og økonomisk støtte til at sikre, at projekterne gennemføres foruden bistand til lån med udskudt betaling til boligkøberne, alt for at fremme en ”stabil og sund udvikling” af ejendomsbranchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også