Novo Nordisk investerer over 5 mia. kr. i nye facilititeter

Investeringer i nye fabrikker i Kalundborg til 17 mia. kr. suppleres nu af udvidelse ved hovedsædet i Bagsværd.
Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
AF MARKETWIRE

Novo Nordisk fortsætter udbygningen af sine faciliteter – denne gang i Bagsværd – for at følge med sit markante vokseværk.

En investering på 5,4 mia. kr. i produktion af lægemiddelingredienser på sine eksisterende faciliteter i Bagsværd skal medvirke til at frigive kapacitet andre steder, oplyser Jesper Bøving, direktør i CMC Supply i Novo Nordisk, til Marketwire.

Produktionen er beregnet på lægemiddelingredienser, API, til forskning og udvikling, heriblandt til støtte af de globale kliniske studier, men udvidelserne skal alligevel ses i en bredere sammenhæng.

”Det er forholdsvis presserende. Som man kan læse i avisen, kan vi sælge mere, end vi kan producere i de her dage, så det handler om at få noget mere kapacitet, så vi slipper for at bruge vores produktionsfaciliteter til det, der skal bruges i den kliniske pipeline,” siger Jesper Bøving til Marketwire.

Han peger desuden på, at udvidelsen er et vigtigt skridt mod at sikre den fortsatte udvikling af Novo udviklingspipeline.

Det 5,4 mia. kr. store projekt ventes færdiggjort i 2024 og vil skabe samlet 160 nye job.

Selve byggeriet, vil der ifølge Jesper Bøving være ganske mange involveret i.

”Hele den her branche er temmelig overophedet i øjeblikket, så vi er nødt til at entrere med forskellige andre entreprenører, end dem vi normalt bruger til den her type byggeri, for vi har jo også selv meget store byggerier af den her karakter i gang i Kalundborg og omegn,” siger Jesper Bøving.

Novo investerer årligt store milliardbeløb i udvidelser af produktionen og faciliteter.

I år ventes investeringerne at løbe op i 12 mia. kr., og i december sidste år annoncerede Novo en beslutning om at investere et beløb på 17 mia. kr. i produktionen i Kalundborg i perioden frem mod 2027.

Trods de voldsomme investeringer har Novo dog i år haft svært ved at få sin produktion til at følge med efterspørgslen efter produkter som vægttabsmidlet Wegovy og GLP-1-midlet Ozemic til behandling af type 2-diabetes.

Japansk milliardinvestor: ”Hillerød er et større trækplaster end Kalundborg”

Life science-selskaber har byggeplaner i Danmark for 45 milliarder

Novo-pengetank strammer sit greb om Dades

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også