Afkasthåb svinder ind: Ejendomdanmark-direktør frygter "nedadgående spiral"

På et år er forventningerne til det totale afkast på ejendomsmarkedet næsten halveret, og med udsigt til fortsat høj inflation frygter Peter Stenholm, adm. direktør hos Ejendomdanmark, ”at vi er i en nedadgående spiral, hvor effekterne kan være store.”
Foto: PR / Ejendomdanmark
Foto: PR / Ejendomdanmark

Ejendomsbranchens forventninger til det samlede afkast i 2022 falder til 4,5 pct., hvilket svarer til næsten en halvering i forhold til en tilsvarende opgørelse på samme tidspunkt sidste år. Det skriver brancheorganisationen Ejendomdanmark i en pressemeddelelse.

Det totale afkast skal dække inflation, finansieringsomkostninger og risikoen ved at investere i ejendomme.

Som omtalt fredag dykkede tallet, der indikerer branchens forventninger til fremtiden, i tredje kvartal fra indeks 25 til minus 20. Det sker efter et andet kvartal, hvor tallet tog det største kvartalsvise fald nogensinde.

”Den høje inflation ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbig. Derfor har ejendomsaktørerne endnu engang måtte nedjustere deres forventningerne. Jeg frygter, at vi er i en nedadgående spiral, hvor effekterne kan være store,” siger Peter Stenholm, adm. direktør hos Ejendomdanmark, i meddelelsen.

Inflationens effekt på renten er især noget, ejendomsinvestorerne kan mærke, og de negative forventninger til værdiudviklingen går på alt fra bolig, detail, industri og kontor. For sidstnævnte kategori er der tale om de laveste forventninger i 11 år.

”En højere rente betyder et højere forrentningskrav. Når det sker, falder ejendomsværdierne. Vi ser nu med al tydelighed, at det er her, at branchen ser mindre lyst på fremtiden,” lyder det fra Peter Stenholm.

”Det har en effekt, fordi det så i mindre grad bliver muligt at investere i de nødvendige klimatiltag – eller andre projekter, der i sidste ende kommer os alle til gode.”

Drastisk fald i ejendomsbranchens tro på fremtiden

Ejendomdanmark kalder på bredt samarbejde i Folketinget

Ejendomdanmark øjner mulighed for at lægge ”giftig” lagerskat i graven

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også