Pensiondanmark vil investere i Forsvarets ejendomme

Flere danske pensionsselskaber arbejder på at investere i ejendomme i det danske forsvar – herunder Pensiondanmark der har tilbudt at samarbejde om at drive og forny Forsvarets kaserner. ”Det er naturligt,” lyder det fra topchef.
“Krigen i Ukraine viser, at vi i Vesten har været naive," siger Pensiondanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen. | Foto: Ursula Bach/ PensionDanmark
“Krigen i Ukraine viser, at vi i Vesten har været naive," siger Pensiondanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen. | Foto: Ursula Bach/ PensionDanmark

Forsvarets infrastruktur – herunder ejendomme – kommer til at være et fokuspunkt for Pensionsdanmarks investeringer i de kommende år. Det siger adm. direktør Torben Möger Pedersen i et interview med Børsen.

Pensionsselskabet har allerede tilbudt at samarbejde om at forny og drive kaserner, og sammen med selskaberne Terma og OMC er pensionsselskabet ved at udvikle fem nye patruljeskibe til Forsvaret.

“Krigen i Ukraine viser, at vi i Vesten har været naive, og vi har en forpligtigelse til at sørge for, at vores egne og andre Nato-soldater har det bedst mulige udstyr, så det er naturligt, at vi stiller os bag fornyelsen af Forsvaret,” siger Torben Möger Pedersen til avisen.

Det er ikke kun Pensiondanmark, der har fået øjnene op for militære investeringer. Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) arbejder flere af foreningens medlemmer på at sætte penge i ejendomme i det danske forsvar.

”I første omgang vil der være tale om ejendomme, men Forsvaret har jo også andre anlæg, så der vil blive tale om en lidt bredere ejendomsportefølje end de domiciler og boliger, vi er vant til,” siger Tom Vile Jensen, underdirektør i F&P, til i en supplerende artikel i Børsen.

Pensionsbranchen melder sig klar til at overtage drift af Forsvarets bygninger

Pensionsbranchen er klar til at købe Forsvarets ejendomme for milliarder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også