Pensionsselskaber sælger Bella Tower i Ørestad

Sampension og Akademikerpension skiller sig af med 19 etagers boligbygning i Ørestad. Global, tyskbaseret kapitalforvalter køber.
Foto: PR / Colliers
Foto: PR / Colliers

En nyopført boligejendom i Ørestad med 199 enheder fordelt på 19 etager får ny ejer i skikkelse af den internationale kapitalforvalter DWS, oplyser mægleren på handlen, Colliers, tirsdag uden at røbe salgspris.

Det samlede udlejningsareal udgør 16.656 kvm, og bygningen er udviklet af Solstra Development på vegne af selskabet Bellakvarter, som er ejet af pensionsselskaberne Sampension og Akademikerpension.

”Vi har solgt en prime-ejendom, hvilket understreges af, at den er fuldt udlejet, i hvad der bliver et af de mest attraktive boligområder i København. Hele udviklingen omkring ”Bellakvarter” er enestående med sin centrale beliggenhed og attraktivitet, hvilket har skabt et stort investeringspotentiale,” udtaler Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, i meddelelsen.

Det er tyskbaserede DWS, der køber, og her udtaler Martin Weikamp, der er chef for ejendomstransaktioner i Norden:

”På trods af det markante skifte i den europæiske økonomi og det geopolitiske miljø i løbet af første halvår, tror vi stadig, at de fundamentale styrker bag det københavnske boligmarked forbliver stærke.”

Han tilføjer, at DWS, der oplyser at have for over 800 mia. euro (ca. 6200 mia. kr.) under forvaltning globalt, fortsat vil se efter interessante investeringsmuligheder, ”inklusive udviklingsprojekter og aktiver, der behøver større istandsættelse” i sin jagt på at skabe attraktive afkast for selskabets kunder.

Ifølge seneste regnskab for selskabet, hvor den solgte ejendom er placeret, udgør ejendomsværdierne over 1 mia. kr.

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel har også bistået i transaktionen, som den anden sælger, adm. direktør Jens Munch Holst fra Akademikerpension, betegner som meget succesfuld.

DWS købte tidligere i år et grundareal i Herlev til et projekt med 445 lejligheder.

Catella og Nordkranen bygger boliger for trecifret millionbeløb

Sampension efter milliardsalg i Ørestad: Vil være med fra start i udviklingsprojekter

Pensionskasser sælger Ørestad-boliger for 1,2 mia. kr.

Bellakvarter certificeres som den første bydel i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også