Detailkæde åbner to yderligere butikker på Sjælland

Den danske kæde Normal planter flag i to sjællandske byer og udvider derudover butikken i Holstebro.
Normal lægger yderligere to adresser til det danske butiksnetværk i løbet af vinteren. | Foto: Marie Ravn/JPA
Normal lægger yderligere to adresser til det danske butiksnetværk i løbet af vinteren. | Foto: Marie Ravn/JPA

Detailkæden Normal fortsætter udfortrødent ekspansionen og annoncerer yderligere to butiksåbninger, der skal ske til vinter. Det fremgår af en pressemeddelelse fra den danskejede kæde.

Dermed bliver Normals grønne butiksfacade og sorte logo i ’håndskrift’ også en del af bybilledet i Køge og i Vallensbæk, hvor butikkerne åbner i henholdsvis Strædet og i Vallensbæk Stationscenter. Den præcise åbningsdato er ikke fastsat, men ventes for begge butikkers vedkommende at ske til vinter, skriver selskabet. Derudover udvides butikken i Holstebro, fremgår det.

Det er tredje gang inden for få måneder, at Normal sætter flere nåle i det skandinaviske landkort og udvider butiksnettet.

I begyndelsen af juli meldte kæden tre nye butiksåbninger ud i henholdsvis Nykøbing Sjælland, Taastrup og Viborg, og i begyndelsen af august kom det frem, at selskabet vil knopskyde med i otte nye butikker i Sverige.

Normal tæller i alt over 400 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig og Finland. I Danmark tæller antallet af butikker mere end 110.

(Denne artikel er et uddrag fra vores søstermedie DetailWatch.)

Svensk butikskæde gør indtog i Danmark

Butikscentre trodsede krig, renter og inflation i første halvår

Ikea åbner i mikroudgave i Esbjerg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også