Investeringsbank giver over en halv milliard for nordsjællandsk rækkehusprojekt

Artha Kapitalforvaltning og Falk-Rønne & Kierkegaard har solgt et rækkehusprojekt, Kongeengen, med et trecifret antal lejeboliger i Kokkedal nord for hovedstaden til nordisk investeringsbank. Interessen for at investere i ejendomme uden for de største byer er voksende, lyder det fra erhvervsmægler.
De 136 boliger bliver placeret på Brødregårdsvej i Kokkedal og bliver alle udstyret med terrasse, have, to parkeringspladser og skur. | Foto: PR-visualisering
De 136 boliger bliver placeret på Brødregårdsvej i Kokkedal og bliver alle udstyret med terrasse, have, to parkeringspladser og skur. | Foto: PR-visualisering

Oslo-baserede Pareto Securities har købt 136 kommende rækkehuse i nordsjællandske Kokkedal for mere end 500 mio. kr. Det skriver erhvervsmægleren Colliers, der har rådgivet sælgerne Artha Kapitalforvaltning og udvikleren Falk-Rønne & Kierkegaard, i en pressemeddelelse.

Projektet, der omfatter i alt 16.627 kvm, forventes at være realiseret af bygherreduoen i løbet af 2024.

Paretos plan med investeringen er at drive rækkehusene som lejeboliger for at ”give et stabilt afkast til Pareto Securities’ investorer,” som det hedder i meddelelsen.

”Projektejendommen passer optimalt til vores investeringsstrategi og især dets bæredygtige profil og ambitionen om DGNB Guld-certificering har medvirket til vores investeringslyst i projektet,” lyder det fra Frederik Kock, der har titel af equity partner og ejendomschef i den 36 år gamle nordiske investeringsbank.

Fra Colliers’ side oplever man for tiden ”en stor efterspørgsel på nye boligprojekter i alle volumener.”

”Sammenligner vi med for nogle år siden har investorernes købelyst flyttet sig geografisk i jagten på bedre afkast, og i takt med det faldende afkastkrav i eksempelvis København er interessen vokset for ejendomme udenfor de store byer,” siger Stefan Søndergaard fra Colliers’ københavnske investeringsafdeling.

”Der er væsentligt flere større inden- og udenlandske investorer, der i dag investerer i ejendomme, der som denne er placeret lidt udenfor en af Danmarks største byer.”

Lundgrens og Inforevision har udover Colliers’ fungeret som rådgivere for sælger, mens Bech-Bruun, Grant Thornton og Emcon har bistået Pareto i forbindelse med transaktionen.

Måtte skrotte hotelprojekt: ”Har ikke tjent de penge vi havde håbet på”

117 nye boliger ved Aarhus: Projektet solgt inden første spadestik

Artha med i rekordkøb af Ørsted-domicil: ”Jeg tror det blev os fordi vi er ordentlige”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også