Fokus skyder gang i nordisk ekspansion med overtagelse af svensk selskab

Den svenske investor og forvalter Scius Partners bliver del af Fokus Asset Management, hvilket ifølge Fokus-chef Tonny Nielsen er "den perfekte igangsættelse af vores nordiske ekspansion."
Tonny Nielsen, adm. direktør og stiftende partner hos Fokus. | Foto: Jan Mindegaard / Watch Medier
Tonny Nielsen, adm. direktør og stiftende partner hos Fokus. | Foto: Jan Mindegaard / Watch Medier

Fokus Asset Management har med overtagelsen af svenske Scius Partners taget, hvad man selv beskriver som sit "første skridt i strategien om at blive en førende investment og asset manager i Norden."

Det skriver parterne i en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at den 15 år gamle Scius Partners med base i Stockholm alt i alt har gennemført transaktioner for omkring 23 mia. svenske kr. (ca. 16 mia. kr.).

Fokus-topchef Tonny Nielsen beskriver i meddelelsen opkøbet som "den perfekte igangsættelse af vores nordiske ekspansion," mens Mikael Freudmann, adm. direktør og stiftende partner hos Scius, kalder det en "spændende mulighed for os."

"Der er ingen tvivl om, at de to selskaber er meget kompatible og repræsenterer et fremragende afsæt for yderligere vækst og forbedret geografisk dækning for vores respektive kunder," lyder det fra Tonny Nielsen.

Scius fortsætter sine aktiviteter fra den svenske hovedstad, og hvad angår værdien af aktiver under forvaltning, løber den samlede forretning med i alt 70 medarbejdere hos Scius og Fokus op i omtrent 4,5 mia. euro svarende til ca. 33 mia. kr.

Franske Blackfin Capital Partners overtog for et år siden 70 pct. af aktierne i Fokus. Ifølge Blackfin-partner Damien Lestang vil overtagelsen af Scius bl.a. tilføre "value add-kompetencer til den eksisterende core/core+ know-how hos Fokus."

I forbindelse med opkøbet er Fokus blevet rådgivet af Kromann Reumert, Gernandt & Danielsson og EY, mens Scius Partners fik rådgivning fra hhv. Per Nyberg og Wistrand.

Parterne afslører ikke noget om aftalens økonomiske omfang.

Fokus-boss ånder lettet op efter Ørsted-salg: "Har været igennem hele følelsesregisteret"

Direktør forlader Deas til fordel for Fokus 

Fransk kapitalforvalter køber 70 procent af Fokus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også