Nedrivning af bevaringsværdig politistation giver nordjysk borgmester "stik i hjertet"

Når Rema 1000 flytter ind på attraktiv hjørnegrund i Hirtshals, koster det ni bygninger livet – heriblandt en gammel, bevaringsværdig politistation. Hjørring-borgmester fortæller, at det var en svær beslutning at stemme for projektet.
Den tidligere politistation i havnebyen Hirtshals ses i midten af billedet. Snart erstattes den og otte omkringliggende ejendomme af en Rema 1000. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Den tidligere politistation i havnebyen Hirtshals ses i midten af billedet. Snart erstattes den og otte omkringliggende ejendomme af en Rema 1000. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

En gammel politistation centralt placeret i nordjyske Hirtshals' gadebillede er én af ni bygninger, der må lade livet til fordel for en 1200 kvm stor Rema 1000-dagligvarebutik. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Høringsperioden har ført til debat om projektet, der er ensbetydende med, at den bevaringsværdige bygning bliver fjernet, men i sidste ende valgte "et stort flertal" i Hjørring Byråd altså at vende tomlen op.

"Det giver da et stik i hjertet," fortæller borgmester Søren Smalbro (V) og tilføjer bl.a. om sin begrundelse for alligevel at stemme for planerne, at "den gamle politistation er en smuk bygning, men mest på afstand."

Bygningen ligger på hjørnegrunden Svinget 9, der ifølge tinglysningen har været ejet af det lokale selskab JK Invest, Hjørring siden 2013. Byggeriet løber op i ca. 40 mio. kr. og får en højde på små seks meter.

Amerikansk investor køber portefølje af danske logistikejendomme  

Rema 1000-topchef om milliardhandel: "Det er business as usual – bare med større tal"

43 danske Rema 1000-butikker solgt i milliardhandel  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også