Staten sælger fire jyske ejendomme – herunder "perle" i Aarhus

Freja Ejendomme har sat over 10.000 kvm til salg i Jylland. Det drejer sig blandt andet om en udstillingsbygning midt i Aarhus og en universitetsbygning i Aalborg.
Staten sælger denne 2400 kvm ejendom beliggende på Nørreport 20B i Aarhus. | Foto: PR / Esoft
Staten sælger denne 2400 kvm ejendom beliggende på Nørreport 20B i Aarhus. | Foto: PR / Esoft

Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, har sat fire ejendomme til salg. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Vi har set frem til at sætte de her fire nye ejendomme på markedet. Det er meget forskellige ejendomme, som alle har nogle markante styrker – ikke mindst beliggenhed og kvalitet," udtaler Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme.

Den første ejendom på 2400 kvm er beliggende på Nørreport 20B i det centrale Aarhus. Bygningen har tidligere været auditorie og udstillingsbygning for Arkitektskolen. Ejendommen sælges i en struktureret salgsproces, varetaget af erhvervsmægleren Colliers Aarhus.

"Dagens perle er selvfølgelig det tidligere auditorie for arkitektskolen i Aarhus. Beliggenheden er fantastisk og bygningen kunne eksempelvis blive et firmadomicil ud over det sædvanlige," udtaler Per Kondrup.

Dernæst sælger Freja en 2087 kvm ejendom på Kroghstræde 5 i Aalborg Ø. Bygningen, der ligger på campusområdet ved Aalborg Universitet, har tidligere været anvendt af universitetet til undervisning og kontor. Salget varetages af Nordicals Aalborg, og prisen lyder på 15,6 mio. kr.

Freja sælger også en 2112 kvm ejendom på Sygehusvej 3 i Brovst vest for Aalborg. Bygningen er indrettet til deleboliger og har tidligere været anvendt til asylcenter. Salget varetages af Nordicals Aalborg, og prisen lyder på 4,7 mio. kr.

Endelig har staten sat en 3839 kvm ejendom på Skallebækvej 5B i Haderslev til salg. Ejendommen kommer fra Region Syd og sælges gennem en struktureret budproces, der varetages af Horten Advokatpartnerselskab, til en indikativ pris på 6,5 mio. kr.

Freja Ejendomme sætter grunde og bygninger til salg på tværs af landet

Ny Freja-direktør går efter at skabe værdi på den lange bane 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også