84 boliger indgår i AP Pensions seneste frasalg

Syv punkthuse, der ellers ikke var til salg, indgår i handel med Swiss Life til små 300 mio. kr., som EjendomsWatch omtalte 30. december. Dermed sænkes risiko, påpeger direktør.
84 ud af 420 lejligheder, som AP Pension ejer i Risskov, er nu ejet af en fond med hjemsted i Tyskland. | Foto: PR / Peter Gramstrup / AP Pension
84 ud af 420 lejligheder, som AP Pension ejer i Risskov, er nu ejet af en fond med hjemsted i Tyskland. | Foto: PR / Peter Gramstrup / AP Pension

I alt 84 boliger med tilsammen 8960 etagemeter på Vindrosen i Risskov indgår i den handel mellem AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, og schweiziske Swiss Life, som EjendomsWatch omtalte 30. december.

Af en pressemeddelelse onsdag fremgår det, at Colliers har bistået AP Ejendomme med handlen, mens Kristensen Properties har bistået den pågældende fond under Swiss Life Asset Managers, der har hjemme i Tyskland.

"Vi har ikke været aktive på markedet for at sælge Vindrosen, men som en del af vores aktive porteføljeforvaltning så lytter vi, når der kommer seriøse købere på banen, hvilket har været tilfældet med Swiss Life. Vi mener, at handlen giver god værdi for begge parter," udtaler Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme.

Han glæder sig over, at Swiss Life Asset Managers kan se samme gode investering i Vindrosen, som AP Pension hele tiden har set.

"Inden salget har vi haft cirka 420 lejligheder i Risskov Brynet, men med salget af Vindrosen reducerer vi vores risiko i området, hvilket også har indgået i vores overvejelser i forbindelse med handlen," tilføjer han.

Hos Colliers fremhæver adm. direktør Carsten Gørtz Petersen "en god og smidig proces med både sælger og køber, hvor sidstnævnte nu får en ejendom, som passer godt til deres ønsker om at investere i ejendomme med minimalt vedligehold, som sammen med beliggenheden sikrer en stabil lejerefterspørgsel og lejeindtægt de kommende år."

Kent Hoeg Sørensen, adm. direktør hos Kristensen Properties, glæder sig til også fremover at assistere med at identificere gode investeringer for den udenlandske fond på det danske marked.

De 84 lejligheder i Vindrosen er fra 85-133 kvadratmeter, og ud over Vindrosen har AP Ejendomme i Risskov Brynet også opført Kværnloftet, der består af 128 lejeboliger, og Broloftet, der har 211 lejeboliger. Kværnloftet og Broloftet er fortsat en del af AP Ejendommes portefølje.

Onsdagens noter: ISS, Roof, AP Pension, Hanssen, Aarhus-arkitekter

AP Pension overtager Bostad for milliardbeløb

AP Pension sælger 192 boliger for over trekvart milliard: "Det sidste af vores børn"  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også