Udvalg giver tilladelse til boligbyggeri i Esbjerg trods uenighed

Et borgerligt flertal har gennemtrumfet et fem etagers byggeri med 23 boliger i det indre Esbjerg, som to lokale investorer står bag. Socialdemokratiet kritiserer beslutningen for ikke at være demokratisk.
Bag projektet står de lokale ejendomsinvestorer Hans Styrup og Erik Bank Lauridsen. | Foto: PR-visualisering / Ingeniør'ne
Bag projektet står de lokale ejendomsinvestorer Hans Styrup og Erik Bank Lauridsen. | Foto: PR-visualisering / Ingeniør'ne

Plan & Miljøudvalget i Esbjerg har givet tilladelse til opførelsen af et byggeri i fem etager med 23 lejligheder på Englandsgade 44-46. Det skriver Jydskevestkysten.

Bag projektet står Styrup Holding og E. Bank Lauridsen Holding, der er ejet af de lokale ejendomsinvestorer Hans Styrup og Erik Bank Lauridsen.

Tilladelsen kom på plads trods stor politisk uenighed om byggeriet i Esbjergs indre by, hvor protesterne fra Socialdemokratiet og SF blev nedstemt af et flertal i udvalget bestående af Venstre og Esbjerglisten.

"Der skal gives fire dispensationer til byggeriet, der kun er sendt ud i en nabohøring, og det vil sige, at det kun er på baggrund af ganske få borgeres indsigelser, man træffer en afgørelse. Det synes jeg ikke er demokratisk eller borger-inddragende," siger byrådsmedlemmet Hans Erik Møller (S) til Jydskevestkysten.

Vestjysk ejendomsinvestor runder 50 mio. kr. på bundlinjen 

Esbjerg-investor river hærværksramt skole ned – "alt er åbent" omkring boligprojekt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også