Sjælsø-grundlægger sælger kontorejendom på Frederiksberg til Pensam

En 3400 kvm kontorejendom på Frederiksberg har skiftet hænder mellem ejendomsselskabet Kongeegen og pensionsselskabet Pensam. Fokus Asset Management har formidlet ejendommen off-market.
Foto: PR / Kongeegen
Foto: PR / Kongeegen

Ejendomsselskabet Kongeegen har solgt en 3400 kvm kontorejendom på Finsensvej 6D på Frederiksberg. Køber er pensionsselskabet Pensam. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Der er en bevaringsværdig ejendom i tre etager fra 1897, der oprindeligt er opført som konfektionsfabrik af August Neuberts Fabrikker. I 2000 blev den ombygget til en moderne kontorejendom.

"Vi er utroligt glade for aftalen med Pensam," udtaler adm. direktør Kongeegen Ib Henrik Rønje, der har en fortid som medstifter og topchef i det hedengangne Sjælsø Gruppen.

"Ejendommen har været en del af vores portefølje i mere end 20 år, hvorfor det var vigtigt for os, at den kom i gode hænder. Størstedelen af ejendommen er tidligere på året udlejet til Copenhagen Business School til administration og undervisning," slutter Ib Henrik Rønje i pressemeddelelsen.

Hos Pensam glæder man sig over investeringen, som man forventer bliver "en god investering for vores 430.000 pensionskunder."

"Som led i vores strategi om at øge investeringerne i danske ejendomme, har vi grebet muligheden for at erhverve denne ejendom med god beliggenhed på Frederiksberg tæt på både metro og indkøbsmuligheder," udtaler Carsten Gröhn, chef for alternative investeringer i Pensam.

Pensam er blevet rådgivet af Poul Schmith/Kammeradvokaten, Cowi og Fokus Asset Management, der har formidlet ejendommen off-market.

Tidligere Sjælsø-grundlægger indleder generationsskifte

Jeudan køber 1500 kvm ejendom i København 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også