Ejendomsdirektør ser øget logistikbehov og opretter datterselskab

Som følge af coronapandemien, nedlukninger og nethandel har Lars Gjørret, ejendomsdirektør hos AKF-koncernen, nu flyttet fokus til lager- og logistikejendomme.
AKF-koncernen opretter datterselskab med særligt fokus på investeringer i lager- og logistikejendomme. | Foto: Ivan Boll
AKF-koncernen opretter datterselskab med særligt fokus på investeringer i lager- og logistikejendomme. | Foto: Ivan Boll

Ejendoms- og investeringsselskabet AKF ser som følge af coronapandemien en så overbevisende efterspørgsel på lager- og ligistikejendomme, at man har oprettet et datterselskab kun med fokus på investeringer i netop disse typer af ejendomme. Det skriver Børsen.

"Flere virksomheder har fået behov for mere lagerkapacitet, fordi kunderne har rykket en stor del af deres shopping online. Samtidig har udfordringer i forsyningskæderne sat fokus på, hvor vigtigt det er at have varerne tæt på, hvor de skal afsættes," siger Lars Gjørret til Børsen.

I AKF-koncernen ejer man 56 ejendomme fordelt over hele Danmark, dog særligt i Storkøbenhavn og i vækstområder på Sjælland, til en værdi af ca. 4 mia. kr., fremgår det af seneste regnskab for 2020.

Datterselskabet med navnet AKF Logistik har opbygget en portefølje på 400 mio. kr., og målet er ifølge Børsen i 2022 at opnå en samling lagerbygninger til en værdi af 1 mia. kr.

Moderselskabet AKF Holding har bl.a. HK Danmark som en del af ejerkredsen.

AKF opruster på logistikejendomme – går efter opkøb for stort trecifret millionbeløb

Milliardkoncernen AKF blev "skånet for de værste ulykker" – løfter resultat over 30 pct.

AKF henter ejendomschef hos boligadministrator 

AKF bygger boliger i Brøndby til 1,2 milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også