Ejendomsselskab forrenter egenkapitalen med 23 pct. og opjusterer prognosen

Ejendomsselskabet SIG melder om et afkast i år "væsentligt over" målet.
Viborg er blandt de byer, hvor SIG's ejendomme befinder sig. | Foto: PR / Viborg Kommune / Starkite Luftfoto
Viborg er blandt de byer, hvor SIG's ejendomme befinder sig. | Foto: PR / Viborg Kommune / Starkite Luftfoto
AF MARKETWIRE

Investeringsselskabet Scandinavian Investment Group, SIG, der har fokus på opkøb af industriselskaber og udlejningsejendomme, har haft en rigtig godt 2021. Derfor opjusteres forventningerne til 2021.

Det fremgår af regnskabet for årets tre første kvartaler, der er landet torsdag eftermiddag.

Scandinavian Investment Group (SIG) opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2021 og ser nu afkastet for 2021 væsentligt overstige selskabets generelle målsætning om en gennemsnitlig forrentning på 10-15 pct. af egenkapitalen om året.

Tidligere ventede selskabet en egenkapitalforrentning på 10 til 15 pct.

Selskabet har fået udarbejdet en foreløbig vurdering af selskabets ejendomme, hvor forventningen er, at denne regulering vil have en positiv regulering i niveauet 3-5 mio. kr. i forhold til de bogførte værdier, som vil blive indarbejdet i selskabets regnskab for årsrapport for 2021.

2021 har været et ekstraordinært godt år for alle forretningsområder, og med udgangspunkt i en realiseret forrentning af egenkapitalen på 23 pct. efter årets 10 første måneder samt en forventet positiv dagsværdi regulering på selskabets ejendomme i omegnen 3-5 mio. kr. opjusteres forventningerne.

Selskabet – det tidligere DLH – har også leveret tal for oktober, hvor resultatet efter skat blev på 2,9 mio. kr. og for årets ti første måneder blev det på 31,5 mio. kr.

SIG havde ultimo september 2021 samlet investeret 226,5 mio. kr. fordelt med 119,4 mio. kr. i ejendomme, 84,5 mio. kr. i kreditobligationer og 22,6 mio. kr. i kapitalandele.

SIG melder om "god start" på 2021

Ejendomsinvestor køber op ved Aarhus for 36 mio. kr.

SIG køber lagerejendom på Fyn for 27,5 mio. kr.

Ny ejendomsinvestor debuterer med køb af ejendom i Viborg for 55 millioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også