Domis' nye topchef sætter sit hold med lokale spillere

Ejendomsselskabets adm. direktør Elsebeth Gutheil Stoker henter ny finansdirektør hos PWC i Aarhus, mens administrationschef er fundet hos udvikleren Bricks.
Nemanja Stankovic er ny finansdirektør hos Domis, hvor han afløser Per Lilholt. | Foto: PR / Domis
Nemanja Stankovic er ny finansdirektør hos Domis, hvor han afløser Per Lilholt. | Foto: PR / Domis

Den aarhusianske ejendomskoncern Domis, der har Hommelhoff-familien som ejer, er klar med næste skridt i fornyelsen af ledelsen, fremgår det af en pressemeddelelse.

For nylig tiltrådte Elsebeth Gutheil Stoker som adm. direktør, og hun har nu fundet en ny finansdirektør (CFO) i skikkelse af Nemanja Stankovic, der hidtil har været manager hos rådgivervirksomheden PWC i Aarhus.

Han har 1. november afløst Per Lilholt på posten og har de seneste syv år været konsulent for virksomheder, som beskæftiger sig med ejendomsudvikling og køb og salg af ejendomme, fremgår det.

Domis, der i september annoncerede købet af 52.000 kvm byggeretter i København, har ligeledes ansat en ny administrationschef. Her er det pr. 16. november Annette Valsted, som får det overordnede ansvar for administrationen og derudover vil blive involveret i konkrete projekt- og udviklingsopgaver.

Annette Valsted kommer fra en lignende stilling i Aarhus-udvikleren Bricks og har desuden en fortid i Nybolig Erhverv og Colliers.

Annete Valsted kommer til Domis fra Bricks. | Foto: PR / Domis
Annete Valsted kommer til Domis fra Bricks. | Foto: PR / Domis
Hommelhoff-selskab køber 52.000 kvm byggeretter på skandaleramt projekt

Hommelhoff-selskab udpeger ny direktør i kølvandet på strategiskift

To tredjedele af lejlighederne er solgt i Claus Hommelhoffs nye Aarhus-skyskraber

Jysk-familien køber Hommelhoff-livsværk: Vil fordoble formue inden for fem år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også