Fast Ejendom mærker mere lys i vinduerne

Det seneste år er markant flere kvadratmeter af porteføljen hos børsnoterede Fast Ejendom blevet udlejet, viser kvartalsregnskabet torsdag.
Torben Schultz er adm. direktør i Fast Ejendom. | Foto: PR / Fast Ejendom
Torben Schultz er adm. direktør i Fast Ejendom. | Foto: PR / Fast Ejendom
AF MARKETWIRE

Fast Ejendom melder om fremgang i både lejeindtægter og indtjening.

Det var også baggrunden for den opjustering, som selskabet annoncerede 20. oktober.

En forventning, som gentages i torsdagens regnskab for tredje kvartal.

"Ibrugtagning af en nyopført lagerbygning ultimo 2020 og en støt stigende interesse for selskabets lejemål i øvrigt, medfører både en fremgang i lejeindtægterne og en reduktion i tomgangen."

"Den øgede udlejning ses som et udtryk for, at det er lykkedes at reetablere udlejningsgraden i 2021 efter en række tidligere annoncerede opsigelser i 2020," skriver Fast Ejendom i regnskabet.

Selskabets udlejningsgrad er de seneste tolv måneder hævet fra 66,9 pct. per 30. september 2020 til nu at udgøre 75,6 pct.

For årets første ni måneder udgør resultatet af ejendommenes drift 37,5 mio. kr. mod 26,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

Og resultat før skat er steget til 73,8 mio. kr. fra 13,9 mio. kr.

For hele 2021 venter Fast Ejendom et resultat før skat i niveauet 80 mio kr.

Fast Ejendom opjusterer forventningerne til 2021

Stigende lejeindtægter hos Fast Ejendom i første halvår

Fast Ejendom Danmark opskriver portefølje med 40 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også