Pensiondanmark vil bygge 100 nye boliger og ældrecenter i Herlev

I alt skal der opføres over 300 boliger til ældre og familier i det nye område i Herlev, som kommunalbestyrelsen netop har godkendt.
Projektet, som er lavet i et samarbejde mellem Pensiondanmark og Herlev Kommune, forventes at stå færdigt i 2025. | Foto: PR/Erik Arkitekter
Projektet, som er lavet i et samarbejde mellem Pensiondanmark og Herlev Kommune, forventes at stå færdigt i 2025. | Foto: PR/Erik Arkitekter

Et moderne område med ældrepleje, boliger, offentlig service og butiksliv. Sådan beskriver Pensiondanmark et nyt område i Herlev, som kommunalbestyrelsen netop har godkendt, i en pressemeddelelse.

Planen er, at der skal bygges 192 plejeboliger, 32 midlertidige boliger til kommunens ældre samt 100 lejligheder til familier og borfællesskaber for personer over 50. Derudover skal der bygges et multihus, som skal fungere som udvidet plejecenter, hvor Herlev Kommune vil leje sig ind.

Projektet bliver bygget i et område, som er beliggende ved Gl. Hjortespringskole og Kildegårdsskolen i Herlev.

Byggeriet vil blive bygget med DGNB Guld-certificering, og adm. direktør hos Pensiondanmark, Torben Möger Pedersen, kalder det en helt oplagt investering for et arbejdsmarkedspensionsselskab.

"Vi har en mission om at bidrage til en sund og tryg alderdom for vores medlemmer, og vi tror, at det projekt, vi nu sætter i søen i Herlev, kan skaleres og udbredes til kommuner over hele landet," siger Torben Möger Pedersen i pressemeddelelsen.

I alt er det planen, at det nye byggeri skal strække sig over 31.190 kvm, hvoraf omkring 22.800 kvm bliver boliger. Projektet, som forventes at stå færdigt i 2025, er blevet til i samarbejde med Herlev Kommune, hvor borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) også glæder sig over det nye projekt.

"Det nye byområde i Hjortespring kommer til at højne livskvaliteten for Herlevs ældre. Samtidig skaber det nye og attraktive muligheder for borgerne i lokalområdet. For at sikre det bedst mulige resultat vil vi undervejs inddrage borgere og medarbejdere i udformningen af projektet," udtaler borgmesteren i pressemeddelelsen og fortsætter:

"Når plejecentret står færdigt vil det skabe et stærkt fundament for at styrke fagligheden i vores sundhedsindsats, så vores dygtige medarbejdere får endnu bedre muligheder for at lykkes. Det kommer både de ældre og vores medarbejdere til at mærke."

Der er endnu ikke fundet en totalentreprenør på projektet, men det fremgår af pressemeddelelsen, at der vil blive udskrevet et EU-udbud.

Pensiondanmark investerer i 13.000 kvm kontorbygning i Nordhavn

Coop og Pensiondanmark går sammen om ny grøn bydel

Pensiondanmark køber kontorhus af NCC 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også