Thylander køber sig ind i udvikler af containerboliger

Ejendomsinvestoren har siden juni ejet 10 pct. af Container Living, der med fem år på bagen stadig kører med underskud.
Container Livings byggeri i Fredericia. | Foto: Container Living
Container Livings byggeri i Fredericia. | Foto: Container Living

Thylander har købt 10 pct. af Container Living, der udvikler bæredygtige boliger baseret på modulære container-løsninger, oplyser firmaet.

Investeringen, der er sket tilbage i juni, sker som et led i udbygningen af Thylanders strategiske og operationelle platform, lyder det.

"Vi har gennem et stykke tid fulgt Container Living og ser et stort potentiale i virksomheden og dens løsninger. En af nøglerne til at skaffe bedre og billigere kvalitetsboliger er modulært og standardiseret byggeri opført efter de principper, der kendes fra bæredygtig industriel produktion," udtaler managing partner Kristian Krogh i meddelelsen.

Container Living blev etableret i Vejle i 2016. Visionen er at blive den førende innovative udvikler af modulbaseret containerbyggeri i Skandinavien og samtidig sætte nye og høje standarder inden for modulbyggeri, bæredygtighed samt fællesskab og trivsel.

Aktuelt er der etableret løsninger i Vejle og Fredericia og en ny blandet bebyggelse er under etablering i Roskilde-bydelen Musicon, fremgår det.

"Vi er meget begejstrede for at få Thylander ombord som en visionær og strategisk investor, der kan understøtte den næste fase af vores udvikling. Vi har brugt fem år på at udvikle konceptet og de tekniske løsninger, hvoraf flere er patenterede," udtaler adm. direktør i Container Living Brian Gade.

I sit seneste regnskab fra juni hedder det, at man har opnået et "strategisk partnerskab", hvor en ny investor har tilført 5 mio. kr. 2020-resultatet før skat lød på minus 5,9 mio. kr. mod et tab på 2,7 mio. kr. året før.

Thylander køber ejendom i klimakvarter af investorfamilie – bliver andet aktiv i ny fond

Thylander-chefen tænker tanker om firmaets strategi de næste 35 år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også