Lokal administrator vil bygge trecifret antal kollegieboliger i udkanten af Randers

Står det til randrusiansk administrationsselskab, vil studerende om et par år kunne flytte ind i et nyopført kollegium tæt på byens uddannelsesinstitutioner. Placeringen uden for centrum betyder lavere husleje, lyder det fra direktør.
Et eventuelt kommende kollegium skal ligge i Paderup, hvor flere af Randers' uddannelsesinstitutioner er naboer til Randers Storcenter, der anes til venstre i billedet. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Et eventuelt kommende kollegium skal ligge i Paderup, hvor flere af Randers' uddannelsesinstitutioner er naboer til Randers Storcenter, der anes til venstre i billedet. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Der kan være et nyt kollegium på vej i Paderup-kvarteret i den sydøstlige del af Randers, hvor flere af den kronjyske bys uddannelsesinstitutioner ligger. Hvis planen godkendes fra kommunalt holdt, vil administrationsselskabet Randersbolig opføre 107 kollegieboliger for omkring 65 mio. kr., skriver Randers Amtsavis.

Ifølge Kenneth T. Hansen, direktør hos Randersbolig, har idéen været et par år undervejs, og han fortæller, at huslejen vil være mere overkommelig end for andre boliger tættere på centrum.

"Vi taler om boliger på 44-45 kvm til en husleje på 2900 til 3600 kroner om måneden. Og kan man som studerende spare 1000 kroner på den månedlige leje, så er det faktisk mange penge for den enkelte," siger Kenneth T. Hansen.

Hos Randersbolig, der administrerer og udlejer omkring 8500 almene boliger for syv forskellige organisationer, regner man med, at det nyopførte kollegium kan blive klar til indflytning i 2023, hvis kommunen siger god for projektet i Paderup. Den nøjagtige placering er der endnu ikke taget stilling til.

Privat investorkreds køber boliger for over 100 mio. kr. i Randers

Randers jagter investor med "dybe lommer og langt sigte" til udvikling af 170.000 kvm 

200 nye Randers-boliger et skridt nærmere

Randers giver grønt lys til nye lejeboliger for 330 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også