Kollegium afværger konkurs gennem salg til lokale investorer

Det bliver en lokal investortrio, der overtager kollegium i Aabenraa, som sidste år havde udsigt til konkurs. Ifølge mægler lykkedes det ikke at få det tocifrede millionbeløb, ejendommen oprindeligt blev udbudt til.
Et af sønderjyske Aabenraas kollegier kommer fra 1. august på private hænder. | Foto: PR / Aabenraa Kommune
Et af sønderjyske Aabenraas kollegier kommer fra 1. august på private hænder. | Foto: PR / Aabenraa Kommune

Omkring halvandet år efter at Aabenraa-Kollegiet blev sat til salg grundet betydelig tomgang og en truende konkurs i horisonten, er det selvejende sønderjyske kollegium med 96 lejligheder blevet afhændet til ejendomsselskabet Pilemosen. Det skriver Aabenraa Ugeavis.

Bag selskabet, der overtager bygningen syd for den centrale del af byen 1. august, står den lokale investor Hans Henrik Sørensen, der bl.a. har tænkt sig at udvikle ejendommen ved at slå enkeltværelser sammen til lejligheder på 54 kvm.

"Det er jo en stabil ejendom, og der skal ikke bruges en masse penge på at få den op at køre, så det, vi skal i gang med, er at gøre det hele mere attraktivt," lyder det fra Hans Henrik Sørensen, der har købt Aabenraa-Kollegiet sammen med to unavngivne medinvestorer fra Haderslev.

Hos Nordicals, der stod for salet, oplyser man, at salgsprisen ikke nåede op på den oprindeligt vurderede pris på 20 mio. kr. Omkring hver tredje lejemål i ejendommen stod sidste år tom.

Sønderjysk kollegium søger investor for at afværge konkurs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også