Jysk ejendomsselskab under afvikling sælger ud med milliontab til følge

To år efter at et ejendomsselskab i Viborg påbegyndte sin afvikling står ejeren tilbage med 24 bygninger, der skal sælges. Den dyreste ligger på hovedgaden i nordjyske Hobro. Seneste regnskab afslørede en egenkapital på minus 187 mio. kr.
Ejendommen Adelgade 61-63 i Hobro er sat til salg som led i afviklingen af Ejendomsselskabet Viborg. | Foto: EDC Erhverv
Ejendommen Adelgade 61-63 i Hobro er sat til salg som led i afviklingen af Ejendomsselskabet Viborg. | Foto: EDC Erhverv

Ejendomsselskabet Viborg – tidligere en milliardforretning med udlejningsboliger såvel som erhvervsejendomme – har bl.a. sat syv bygninger i nordjyske Hobro til salg og fortsætter dermed den kontrollerede afvikling, der blev indledt i 2018 efter aftale med kreditorerne. Det skriver Nordjyske.

Selskabet, der er grundlagt og ejet af den tidligere formand for fodboldklubben Viborg FF Steen Petersen, begyndte allerede at sælge ud af porteføljen i 2005, og to år senere var blot 30 pct. tilbage.

De seneste år er antallet af ejendomme svundet ind fra omkring 50 i 2018 til 24 i dag, hvor Ejendomsselskabet Viborg ifølge det seneste regnskab, fra 2019, havde en negativ egenkapital på knap minus 187 mio. kr.

"Jeg har adskillige ejendomme, som jeg købte for 25-30 år siden, og som nu sælges til det halve af, hvad jeg gav for dem," siger Steen Petersen og fortæller, at planen er at afhænde selskabets sidste ejendomme i år

En af de bygninger, der nu er sat til salg i Hobro er strøgejendommen Adelgade 61-63 med 22 lejligheder og en udbudspris på knap 17,5 mio. kr.

Konkurs rammer nordjysk ejendomsinvestor

Konkursbo med jyske ejendomme får kommune til at melde sig som køber  

Kurator melder om køberinteresse for konkursramte ejendomme

Konkurs rammer udlejer med ejendomme for trecifret millionbeløb: "Det er slut" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også