Jyske investorer køber 88 rækkehuse i Sydjylland for 43 mio. kr.

To hold Vejle-baserede ejendomsselskaber har handlet boliger i Jelling for 43 mio. kr. Køber er allerede ved at udvikle 57 boliger i byen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

To Vejle-baserede ejendomsselskaber ved navn Hokton og JKN Holding har købt 88 rækkehuse beliggende på Hvesager i Jelling. Sælger er et tredje ejendomsselskab fra Vejle ved navn Liljegren, der har fået 43 mio. kr. i handlen. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Hokton er allerede igang med at opføre 57 lejeboliger i Haverne og Havegangen i Jelling. Dette giver en synergieffekt med den nye investering, lyder det fra Jesper Norup, der både er en del af ejerkredsen i JKN Holding og i administrationsselskabet VEA, der skal administrere boligerne.

"Vi har troen på, at det er en god forretning på den længere bane, fordi der er et marked for udlejning. Og så ligger der også nogle synergier rent rent adminstrations- og driftsmæssigt i, at det ligger i Jelling, hvor vi i forvejen er ved at opføre boliger," siger Jesper Norup til Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge CVR-registeret er Hokton ejet af Morten Kollerup Nielsen, Dennis Odgaard og Dennis Hauschild Grünberger. Sidstnævnte er også en del af ejerkredsen i VEA.

Projektudviklere og arkitekter kommer af med boliger til spotpris 

Rigmandsfamilie sælger gammel teaterbygning i Vejle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også