Ideen om en ny svensk-norsk ejendomskæmpe lever endnu

Norske Entra har opjusteret værdien af sine ejendomme, men det får ikke den aggressive bejler, svenske SBB, til at pakke sig.
Oslo er hjemsted for Entra og rummer de fleste af selskabets ejendomme. | Foto: Colourbox
Oslo er hjemsted for Entra og rummer de fleste af selskabets ejendomme. | Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Det svenske ejendomsselskab SBB trak i sidste uge sit købstilbud på den norske branchefælle Entra tilbage. Men nu ser der igen ud til at være gang i den due diligence-proces, som skal ligge til grund for overtagelsen.

Det fremgår af en meddelelse fra SBB onsdag morgen.

SBB har nemlig indsendt en liste med krav til due diligence til Entras bestyrelse.

I slutningen af november bød den svenske ejendomskæmpe SBB 165 norske kroner per aktie, hvilket værdisatte Entra til 30,1 mia. norske kroner svarende til cirka 21 mia. kr.

SBB foreslog en handel, hvor Entra-aktionærerne vil blive betalt 115,5 norske kroner kontant samt aktier i SBB for 49,5 norske kroner per aktie i Entra.

Men handelen har altså været sat i bero indtil nu. Problemet har blandt andet handlet om værdiansættelsen af Entras ejendomme.

I sidste uge kom det frem, at Entra havde fået en ekstern vurdering af værdiansættelsen på selskabets ejendomsportefølje, som betød, at værdien blev hævet til 56,5 mia. norske kroner fra 51,8 mia. norske kroner.

Men den opdaterede værdiansættelse var i SBB's optik ikke på linje med tidligere praksis, derfor trak selskabet det købstilbud af bordet, som nu igen ser ud til at være en mulighed.

Svensk ejendomskæmpe trækker sit købstilbud på norsk branchefælle

Norsk milliardkoncern har to svenske bejlere – nu blander en tredje sig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også