Aarhusiansk investor vinder endnu et udbud på boliger i Roskilde

Det kommende byggeri ved Trekroner i Roskilde Kommune skal rumme 50 lejligheder fordelt på knap 3500 kvm. Ejendomsinvestoren vandt for nyligt et andet projektudbud i samme område.
Foto: PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Sammen med Aarstiderne Arkitekter skal Bellevue Ejendomsinvest stå for et boligprojekt i Trekroner fem km nordøst for det centrale Roskilde. Det står klart, efter at partnerskabet har vundet et kommunalt udbud, skriver Bellevue Ejendomsinvest i en pressemeddelelse.

Adressen Hegnet 1 ligger tæt på naturen ved Himmelev Bæk lige nord for Roskilde Universitet (RUC), og boligerne vil blive opført som fem punkthuse i to og tre etager med 10 lejligheder i hvert hus. De 50 lejligheder på hhv. 59, 75 og 88 kvm - alle med egen altan - når samlet op på 3480 kvm.

Aarhusianske Bellevue Ejendomsinvest mangler fortsat at finde en totalentreprenør, før byggeriet med facader i træ og certificeringen Svanemærket bliver sat i gang. Man forventer, at de første beboere kan flytte ind midt i 2022.

Det er ikke første gang, Bellevue Ejendomsinvest udvikler i netop Trekroner; selskabet vandt tidligere på året et udbud på et boligbyggeri i to etager med 25 lejligheder på i alt 2836 kvm.

Otte år gamle Bellevue Ejendomsinvest er ejet af Henning Norup, Knud Erik Rasmussen og Christian Broch-Lips. Selskabet havde i 2019 en bundlinje på 7,6 mio. kr.

Jysk ejendomsselskab opfører knap 3000 kvm boligbyggeri i Roskilde

Casa bygger seniorbofællesskab i Roskilde

Roskilde Kommune vil bygge over 700 boliger om året 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også