Ejendomme for 30 mia. kr. får Deas som ny forvalter

Deas overtager forvaltningen af Aberdeens portefølje i Norden. Aftalen omfatter ejendomme for 30 mia. kr. Parterne forventer at gennemføre transaktionen i første eller andet kvartal 2021.
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas-koncernen. | Foto: PR / Deas
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas-koncernen. | Foto: PR / Deas

Aberdeen Standard Investments har valgt Deas til at overtage selskabets asset management-forretning i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Vi er begejstrede over, at vi i partnerskab med Deas har skabt en langsigtet løsning for vores nordiske asset management-forretninger inden for fast ejendom," udtaler Neil Slater, global chef for ejendomme i Aberdeen Standard Investments, i pressemeddelelsen.

"Efter en grundig manager selection-proces med omfattende due diligence er Deas Gruppen det oplagte valg set fra både et kunde-, kulturelt samt ejendomsperspektiv," fortsætter han.

Aftalen betyder, at Deas overtager forvaltningen af en portefølje på 132 ejendomme med en samlet værdi på på 2,3 mia. euro. svarende til 17 mia. kr.

Dertil kommer en portefølje på 1,7 mia. euro i Norden på vegne af Aberdeens europæiske og globale fonde. Den samlede aftale vil derfor betyde, at Deas overtager forvaltningen for ejendomme for 4 mia. euro svarende til 30 mia. kr.

Aftalen vil samlet set betyde, at Deas fordobler sin portefølje, der efter handlen vil lyde på 8,2 mia. euro. Samtidig med overtagelsen vil Deas styrke full-service på tværs af værdikæden inden for fast ejendom i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

"Deas Gruppens forventede overtagelse af Aberdeen Standard Investments' asset management-aktiviteter i Norden og det fremtidige samarbejde er en konsekvens af en nordisk strategi med fokus på at forfølge vækstmuligheder på alle fire markeder," udtaler Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas-koncernen, i pressemeddelelsen.

"Vores intention er fremover at give vores investorer adgang til et stærkt pan-nordisk set-up og netværk og dermed mulighed for også at betragte Norden som ét samlet investeringsmarked i stedet for at skulle tilgå de enkelte lande separat. Og vi vil bygge på lokal ekspertise og best practice i hele Norden," fortsætter han.

Aftalen er betinget af, at Aberdeen gennemfører konsultationer med de relevante svenske fagforeninger, og at der indhentes godkendelser fra interne bestyrelser. Dernæst skal der også indhentes godkendelser fra relevante myndigheders og andre.

Parterne forventer at kunne gennemføre transaktionen i slutningen af første kvartal eller i begyndelsen af andet kvartal 2021.

Deas glæder sig over at få nyt butikscenter i hus efter færre opgaver for storkunde

Deas med flere muskler vinder Pensam tilbage i folden efter to år med Cobblestone

Ny topchef vil give fusioneret kapitalforvalter en skarpere profil 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også