Topchefen er færdig hos kriseramt storcenterejer

Efter aktionæroprør mod kapitaludvidelse og udskiftning på posten som bestyrelsesformand er den hidtidige topchef nu også snart fortid.
Fisketovet i København er ejet af Unibail-Rodamco-Westfield, der har hjemsted i Paris. | Foto: PR
Fisketovet i København er ejet af Unibail-Rodamco-Westfield, der har hjemsted i Paris. | Foto: PR

Den globale ejer af shoppingcentre, Unibail-Rodamco-Westfield (URW), der i Danmark ejer Fisketorvet i København, mister sin øverste chef siden 2013 Christophe Cuvellier med virkning fra årsskiftet, meddeler koncernen.

Dermed viste spekulationer i fransk presse tidligere på ugen om en udskiftning sig at være sande.

Udskiftningen sker efter et aktionæroprør, hvor en ny bestyrelse er blevet valgt ind og har tvunget den tidligere bestyrelsesformand Colin Dyer fra posten.

Tilstrækkelig mange aktionærer har vendt sig mod en plan om en kapitaludvidelse, der ville udvande de nuværende ejeres indflydelse, men som selskabet hidtil har ment var nødvendig for at komme gennem den økonomiske krise, som tvangslukkede butikscentre verden over har sendt URW ud i.

Den nye bestyrelsesformand Leon Bressler, der selv har en fortid i virksomheden, har som ny topchef udpeget Jean-Marie Tritant, der hidtil har stået i spidsen for koncernens amerikanske forretning. Indtil nytår vil han få titel af driftsdirektør (COO), mens ansvaret for USA overlades til Dominic Lowe, der hidtil har været direktør for forretningsudvikling.

URW oplyser at eje 89 shoppingcentre verden rundt i 12 forskellige lande med en samlet værdi på over 400 mia. kr.

Ejer af butikscentre er i krise – redningsplan fejet af bordet

Storcenterejere står overfor afgørende år

Dades leverer hidtil bedste driftsresultat – nedskriver butikscentre med en halv milliard

Fisketorvets ejer er kriseramt og planlægger frasalg for 30 milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også