Castellum giver medarbejdere frie rammer: Hvor og hvornår vil du arbejde?

Fremover får alle ansatte i ejendomsselskabet Castellum medindflydelse på deres arbejdstider, og hvorvidt de vil arbejde hjemme fra.
"Fleksibilitet er ikke et flygtigt modeord," udtaler Henrik Saxborn, adm. direktør i Castellum. | Foto: PR / Castellum
"Fleksibilitet er ikke et flygtigt modeord," udtaler Henrik Saxborn, adm. direktør i Castellum. | Foto: PR / Castellum

Coronakrisen har vist, at det er muligt at arbejde hjemme fra, uden at det nødvendigvis går ud over kvaliteten. Det får nu den svenske ejendomsinvestor Castellum, der også er til stede i Danmark, til at indføre "permanent fleksibilitet" for alle ansatte.

Det betyder, at medarbejdere fremmadrettet selv kan være med til at bestemme hvor og hvornår, man vil arbejde. Det vil ske i dialog med den nærmeste chef, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Fleksibilitet er ikke et flygtigt modeord. Det er selve nøglen til fremtidens arbejdsplads, hvor kloge arbejdsgivere forsøger at lette hverdagen for deres medarbejdere," udtaler Henrik Saxborn, adm. direktør i Castellum.

"Jeg er overbevist om, at vi sammen kan bygge en kultur, der gør både virksomheder og enkeltpersoner til vindere," fortsætter han.

Castellum gennemførte en stor undersøgelse i foråret med temaet "fremtidens arbejdsplads". Her sagde 84 procent, at hjælp til at balancere arbejde og privatliv var vigtigt for, at en arbejdsplads er attraktiv.

Castellums bundlinje tager et dyk

Forsamlingsforbud strammes op og alle opfordres til at arbejde hjemme 

Castellum-topchef: Vi kan godt tåle et dyk i markedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også