Niam køber 149 lejeboliger og parkeringskælder for knap 400 mio. kr.

Den svenske investor har købt tre boligprojekter i henholdsvis Hedehusene og Farum Kaserne. Sælger fortæller, at man har været i dialog med Niam siden februar.
"Hole-in-one"-projektet på Farum Kaserne er et af de tre projekter, som Niam har købt af 2E Group. | Foto: PR-visualisering / 2E Group
"Hole-in-one"-projektet på Farum Kaserne er et af de tre projekter, som Niam har købt af 2E Group. | Foto: PR-visualisering / 2E Group

Den svenske ejendomsinvestor Niam har indgået en købsaftale med udvikleren 2E Group om 149 lejeboliger på i alt cirka 15.000 etagemeter og en salgssum lige under 400 mio. kr.

Det drejer sig om to projekter på henholdsvis 33 og 44 boliger samt en parkeringskælder i den nye bydel "Nærheden" i Hedehusene, der er tegnet af Årstiderne Arkitekter. Dertil kommer et tredje boligprojekt på Farum Kaserne, bestående af fire ejendomme med 18 lejligheder i hver.

2E Group vil fortsat stå for projektudvikling, byggeri og udlejning af boligerne, så Niam overtager et nøglefærdigt byggeri.

"Vi fik allerede i februar måned en god dialog med Niam om vores tre projekter, der aldrig har været udbudt til salg i markedet. Vi er meget glade for den tillid Niam, som vi betragter som en af de mest seriøse og største og dygtigste ejendomsinvestorer i norden, viser os med lukke en så stor handel," udtaler Jesper Skovsgaard, adm. direktør 2E Group, i en pressemeddelelse.

De første boliger i Nærheden er klar til indflytning den 1. oktober i år, mens det for boligerne på Farum Kaserne er den 1. marts næste år.

Niam går efter afslag på 5 procent på danske boligejendomme 

Niam-topchef stopper med omgående virkning

Byggeprofil får chefstilling hos Niam i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også