Lokal advokat opfører lejligheder i Frederikssund
![Tom grund i Frederikssund prydes med 12 lejligheder, som den lokale advokat Steen Hermann Thomsen står bag. | Foto: Lars Hansen](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12297051.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7bje9s1z8w61ij7nv8dw.jpg)
Den nordsjællandske by Frederikssund får snart 12 nye lejligheder på en tom grund mellem Lodshaven og Foderstofgården, og det er den lokale advokat Steen Hermann Thomsen, som sammen med sin investeringspartner Jesper Sylvest står bag den nye bebyggelse, skriver Frederiksborg Amts Avis.
De ejer sammen Investeringsselskabet af 01.02.2009, hvorigennem de i forvejen har bygget otte lejligheder i samme område.
"Det er positivt, at der sker noget i byen. Vi bygger tre-værelses lejligheder på cirka 80 kvadratmeter med alle hårde hvidevarer som vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine, og vi er ved at få lavet 3D-tegninger, så vi kan se, hvordan de kommer til at se ud, og folk kan begynde at reservere dem via en hjemmeside," siger Steen Hermann Thomsen til avisen.
Ud over ejendomsinvesteringer ejer og driver Steen Hermann Thomsen advokatfirmaet af samme navn i Frederikssund, som blev etableret i 1991. Her yder han rådgivning til både private og erhvervskunder med særligt fokus på ejendomsret, fremgår det af firmaets hjemmeside.
(Denne artikel er leveret af EjendomsWatchs søstermedie AdvokatWatch)
Thylander vil gøre plads til caféer, restauranter og butikker i Danske Bank-domicil
Heimstaden-direktør forventer ikke 100 pct. digital fremtid