Ejendomdanmark langer ud efter Lagkagehuset og Bestseller

Det dur ikke bare at meddele, at man ikke betaler sin husleje, lyder det fra udlejernes organisation, der reagerer på flere detailkæders adfærd under coronakrisen.
Dialog fremfor diktat er vejen frem mellem lejere og udlejere, mener Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark. | Foto: PR/Ejendomdanmark
Dialog fremfor diktat er vejen frem mellem lejere og udlejere, mener Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark. | Foto: PR/Ejendomdanmark

Det falder ejendomsudlejernes organisation, Ejendomdanmark, for brystet, at flere detailkæder, herunder Lagkagehuset og Bestseller, har afvist at betale deres husleje under coronakrisen.

Som omtalt på EjendomsWatch torsdag, mener Lagkagehuset-kæden, at også udlejerne må bidrage til at komme gennem krisen, men kædens direktør undlader at svare på, hvorfor man ikke har indledt en dialog først.

Ifølge Ejendomdanmark må samfundssindet gå begge veje. Hvis store kæder uden dialog blot meddeler, at de ikke vil betale husleje, kan det få seriøse konsekvenser f.eks. for mindre udlejere eller butikscentrene, der risikerer at måtte lukke, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

"Vi tilslutter os derfor tanken om, at alle må bære en del af omkostningerne ved den krise, vi lige nu er i, og opfordrer derfor igen til dialog fremfor diktat,” siger adm. direktør Jannick Nytoft i meddelelsen.

Løsningerne på udfordringerne er at gå i individuel dialog med den enkelte udlejer, gentager han.

”Vi har opfordret alle udlejere til at tage en dialog med erhvervslejerne for at sikre, at vi kommer gennem krisen uden at ellers sunde virksomheder og butikker går ned. Det kunne f.eks. handle om en lokal aftale om at udsætte huslejen eller nedsætte den i en periode. Det har alle en interesse i,” siger Jannick Nytoft. 

Ejendomdanmark roser i øvrigt kæden Matas, der har anerkendt, at også udlejere kan være udsatte i den nuværende krise og har lovet ikke at skubbe udsatte udlejere ud over kanten.

Lagkagehuset nægter at betale husleje: Alle er nødt til at bidrage – også udlejerne

Huslejekrig mellem udlejere og detailkæder: "Vi er i en akut situation" 

Matas følger trop og beder om udsættelse af huslejen

Bestseller-ejer må selv give butikslejere kredit på huslejen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også