Tysk selskab vil købe dansk landbrugsjord for milliarder

Med allerede ni handler er tyske Munich Re godt i gang med at købe mange hektar op i Danmark.
"Vi har købt og underskrevet ni handler indtil nu," siger direktør i Danske Demetra, Dennis Lanther. | Foto: Joachim Adrian / Politiken / Ritzau Scanpix
"Vi har købt og underskrevet ni handler indtil nu," siger direktør i Danske Demetra, Dennis Lanther. | Foto: Joachim Adrian / Politiken / Ritzau Scanpix

Gennem selskaberne Danske Demetra og IWC har tyske Munich Re købt omkring 2200 hektar landbrugsjord i Danmark, og man jagter jord for milliarder.

Det skriver Landbrugsavisen, der har talt med direktør i Danske Demetra, Dennis Lanther.

"Vi har købt og underskrevet ni handler indtil nu. Hvor mange hektar det drejer sig om, råber vi ikke højt om. Det er ikke voldsomt mange, for det tager jo tid, " siger han til avisen.

Tidligere har AgriWatch fortalt om stigende interesse i dansk landbrugsjord fra tysk side.

Ifølge virksomhedsrådgiver Heinrich Lüllau fra Landbosyd har tyskerne fået øje på Danmark på grund af lavere jordpriser og en anden beskatning. Ligesom flere landbrugsmæglere har fortalt, at det udelukkende er jord, som har tyskernes interesse.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Jeudan-stifter fortsætter opkøb af godser

Amerikansk investor går uden om Danmark i sin jagt på landbrugsejendomme

Kommuner lancerer klimaudspil med 48 forslag

Landbrugets top: Vi bør være interessant for pensionskasserne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også