Park Street Nordicom varsler frasalg for op til 1 mia. kr.

Ejendomsselskabet vil optimere en del af sin portefølje og derefter sælge den.
Odense gamle postterminal er blandt de aktiver, som ejendomsselskabet Park Street Nordicom har i sin besiddelse. | Foto: Google Street View
Odense gamle postterminal er blandt de aktiver, som ejendomsselskabet Park Street Nordicom har i sin besiddelse. | Foto: Google Street View
AF RITZAU FINANS

Ejendomsselskabet Park Street Nordicom har offentliggjort selskabets strategiplan, der blandt andet indeholder overvejelser om opkøb, frasalg og også udbytte til aktionærerne.

Ifølge selskabet agter det at se på mulige opkøb med særligt fokus på Nørrebro, hvor ejendomsselskabet allerede har mere end 25.000 kvm ejendom.

Også opkøb af hele ejendomsporteføljer eller selskaber er en mulighed, ligesom selskabet vil forsøge at sælge aktiver, der efter optimering vurderes at have en værdi på 800-1000 mio. kr.

Samtidig kan aktionærerne muligvis se frem til udbytte. Sidste gang Nordicom betalte udbytte var tilbage i 2008, men ledelsen agter at foreslå at genoptage udbyttebetalingerne, hedder det i strategiopdateringen.

For 2020 viser selskabets budgetter et overskud efter skat på 95,7 mio. kr. mod lige under 77,0 mio. kr. i 2019.

Park Street Nordicom har hotelplaner i Odense

Park Street Nordicom fastholder 2019-forventninger

Park Street Nordicom vil købe større og dyrere

Direktør går efter mindre end et år: "Jeg passer ikke til Nordicom" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også