Heimstaden napper ejendomschefen i Sampension

Søren Vendelbo Jacobsen skifter til Heimstaden, hvor han bliver investeringsdirektør side om side med Christian Fladeland.
Søren Vendelbo Jacobsen | Foto: Sampension/PR
Søren Vendelbo Jacobsen | Foto: Sampension/PR

Landets tredjestørste pensionsselskab, Sampension, mister sin ejendomschef Søren Vendelbo Jacobsen, der skifter til Heimstaden 1. februar, oplyser Heimstaden.

Han får titel af co-CIO, altså delt investeringsdirektør, side om side med Christian Fladeland, der skiftede til Heimstaden tidligere i år.

"Jeg har kendt Søren, siden vi begge arbejdede hos Sadolin & Albæk, hvor en gensidig professionel og personlig respekt opstod i kraft af vores tætte samarbejde," siger Christian Fladeland i meddelelsen, hvori Søren Vendebo Jacobsen betegnes som hans "absolutte førstevalg" til jobbet som co-CIO.

Adm. direktør Patrick Hall siger i meddelelsen, at tempoet for opkøb har været højt siden Fladelands tiltræden, men at der har været brug for mere ledelseskraft til at bringe Heimstaden videre frem.

Søren Vendelbo Jacobsen udtaler, at han ser frem til yderligere at udvikle og skabe vækst for Heimstaden, både i Norden og i det øvrige Europa.

Heimstaden har juridisk hjemsted i Malmö, men er kontrolleret af den norske velhaver Ivar Tollefsen.

Pensionsselskab skyder milliardbeløb i Heimstaden – øjner europæisk vækst 

Heimstaden finder ny finansdirektør efter fire måneder med vikar

Ejendomsmilliardær vil bekæmpe ulighed: Jeg er socialdemokrat

Han købte sin første aktie som 11-årig – nu styrer han ejendomme for 70 milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også