Hollandsk koncept vil skabe billige boliger i tomme danske stationsbygninger

Stationsbygninger, der alligevel står tomme, kan gå en ny fremtid i møde som midlertidige boliger. Bag ideen står en hollandsk boligudbyder, der netop har indgået en rammeaftale med DSB Ejendomme om at udvikle fire stationer.
Rungsted Kyst Station i Nordsjælland er et eksempel på en togstation, der rummer ledige kvadratmeter. | Foto: Jonas Olufsen / Ritzau Scanpix
Rungsted Kyst Station i Nordsjælland er et eksempel på en togstation, der rummer ledige kvadratmeter. | Foto: Jonas Olufsen / Ritzau Scanpix

Det hollandsk boligkoncept Camelot, der allerede er til stede i otte lande, skruer nu op for sin danske aktiviteter.

Camelot Property Management har således indgået en rammeaftale med DSB Ejendomme, hvis formål er at anvende visse af DSB Ejendommes bygninger til at skabe liv, aktivitet og vækst i de lokale områder, hvor de ligger, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Dette er den første aftale af sin art i Danmark. Vi har gennem mere end 25 år uden resultat drøftet, hvorledes vi i Danmark kan skabe betalelige boliger. Denne model, der er udviklet i Holland, og som nu anvendes i store dele af Europa, bidrager til at løse det problem. Vel at mærke uden det koster kommunerne, staten eller ejendomsejerne penge," siger adm. direktør i Camelot Danmark, Torben Christensen, der er tidligere direktør i Ejendomdanmark.

"Vi skaber en bæredygtig løsning, der midlertidigt udnytter de ejendomme, der ellers blot står tomme, til at løse et samfundsmæssigt problem: Vi skaber nye betalelige boliger," fortsætter han.

Camelot oplyser at have 25 års erfaring med at anvende ledige ejendomme til at skabe midlertidige, betalelige boliger og arbejdspladser. I dag anvendes Camelots koncepter allerede i Holland, Belgien, Tyskland, England, Irland, Frankrig og Finland.

"Vi er glade for at have indgået rammeaftale med Camelot. Tomme stationer er ikke til glæde for nogen, hverken vores kunder eller DSB, og derfor glæder vi os til at se, hvad Camelot kan få ud af fire udvalgte stationer, som de i første omgang skal arbejde med," udtaler Jes Transbøl, afgående underdirektør i DSB Ejendomme.

Camelot sikrer ligeledes, at der indhentes relevante myndighedsgodkendelser til de midlertidige boliger.

Hvilke fire stationer, der skal udvikles, fremgår ikke.

DSB vil vriste sig fri af statslig støtte gennem udvikling af 1 mio. kvm byggegrunde

Fratrådt DSB-direktør rykker til Refshaleøen 

Torben Christensen og Camelot vil bygge tusindvis af små boliger i Danmark

Tidligere direktør i Ejendomsforeningen skal promovere billige boliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også