Nordicals: Københavnske strøgbutikker oplever længere liggetid og mindre tomgang

High Street-området i indre København ligger i en mellemfase lige nu, hvor det går godt i nogle områder, mens andre oplever udfordringer, lyder det fra erhvervsmægleren Nordicals i en ny analyse.
Strøget udgør en stor del af Københavns high street-område, når det gælder butikslejemål. | Foto: Philip Davali / Ekstra Bladet
Strøget udgør en stor del af Københavns high street-område, når det gælder butikslejemål. | Foto: Philip Davali / Ekstra Bladet

Tomgangen er faldet i Københavns butiksejendomme, skriver Nordicals København i sin seneste kvartalsanalyse af det såkaldte high street-område i indre by, hvor der i alt er knap 300 butikslejemål.

Her er der blandt andet tale om Strøget og Købmagergade, hvor mange mennesker kommer hver dag.

Det største segment udgøres af fashionbutikker, der udgør 46,6 pct. af alle lejemålene.

I seneste kvartal er ni lejere rykket ud i området, og ni lejere rykket ind, fremgår det.

Andelen af ledige butikslejemål ligger på 13,68 pct., hvilket svarer til ca. 40 ledige lejemål.

Bedst ser det ud i de dyreste lejemål, hvor tomgangen nærmest er ikke-eksisterende, skriver Nordicals i analysen.

"Det peger i retning af, at lejespændet mellem de dyreste og billigere butikszoner skal være større," skriver firmaet.

Ifølge analysen og tal fra Ejendomstorvet, som Nordicals har brugt, har udbudslejen pr. kvm været stigende i dette område i hvert fald siden 2014, hvor den var på ca. 6100 kr. pr. kvm til i år at være på ca. 8900 kr. pr. kvm.

Gennemsnitlige liggetider stiger

Selvom tomgangen i de københavnske high street-lejemål er faldet, stiger liggetiden.

Tal for Ejendomstorvet og Nordicals viser en stigning i både leje og liggetider. | Foto: Nordicals
Tal for Ejendomstorvet og Nordicals viser en stigning i både leje og liggetider. | Foto: Nordicals

Her skriver Nordicals, at de gennemsnitlige liggetider for de ledige butikslejemål har været voksende det seneste år.

"Sammenholdt med den skævdelte tomgangsfordeling bekræfter det billede af, at udlejningsbalancen i high street-området i vid udstrækning er zoneafhægig."

Liggetiden er steget fra ca. 160 dage sidste år til 270 dage i år. Senest liggetiden var så højt oppe — ifølge dataene i denne analyse — var i 2016, hvor den endte på ca. 250 dage.

Tomgangen er størst de områder på Strøget, der peger ud mod Rådhuspladsen, hvor områderne omkring Storkespringvandet, mod Konges Nytorv og mod Nørreport har lavest tomgang.

Realkredit Danmark: Tomgang for butikker i Københavns indre by når næsten 20 pct.

Ny Newsec-analyse: Kun de stærkeste overlever nedgang for butiksejendomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også