Lollandsk gods og slot solgt til anonym køber

Familien Husted-Andersen har solgt Aalholm Gods og Slot til en køber, der ønsker at være anonym. Godset omfatter blandt andet planteavl og kødkvægsbesætninger.
Arkivfoto af Aalholm Gods. | Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Arkivfoto af Aalholm Gods. | Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
AF FOLKETIDENDE FORMIDLET AF RITZAU

Et af Danmarks største og mest markante godser skifter ejer. Efter en "længerevarende og velovervejet beslutningsproces" har familien Husted-Andersen solgt Aalholm Gods med tilhørende slot og 3900 hektar skov og jord. Det oplyser godset til Lolland-Falsters Folketidende.

Køberen ønsker at være anonym, og salgsprisen offentliggøres ikke, men handlen sker som en virksomhedsoverdragelse. Det betyder, at driften og samtlige medarbejdere fortsætter under det nye ejerskab.

Så sent som for en uge siden skrev Folketidende om en mulig handel, men det blev afvist fra flere sider - blandt andre af mægler Asger Olsen, der tidligere har stået for salget af en række af Aalholms skove. Men torsdag faldt handlen på plads, oplyser han nu.

"Sådan noget foregår altid i diskretion, og det er selvfølgelig ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en stor proces at sælge et af Danmarks største godser, og der er mange følelser involveret. Det er ikke kun penge, overhovedet ikke," siger han til Folketidende.

Familien Husted-Andersen har ejet Aalholm Gods siden 1995 - efter Stig Husted-Andersens død i 2008 tog hans døtre over.

Familien oplyser, at den glæder sig over, at køberen vil køre Aalholm Gods samlet videre, således at godset bevares og sikres "som en af Lollands største og mest markante historiske jordbrugsejendomme".

Godset omfatter blandt andet planteavl og kødkvægsbesætninger.

Ældgammelt dansk gods reddet – gælden er væk

Dansk slot sættes til salg for tocifret millionbeløb

21-årig overtager 66 ejendomme i handel til en kvart milliard

Fynsk gods med værdi af 53 mio. kr. overtages af 20-årig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også