Prins Charles opfordrer rigmænd til at kæmpe mod klimaforandringer

Red planeten med jeres penge, lyder det fra den britiske tronfølger til britisk avis.
Britiske prins Charles , da han onsdag overværede indsættelsen af Japans nye kejser. I forgrunden til venstre Sveriges kronprisse Victoria. | Foto: Kim Hong-Ji / Reuters / Ritzau Scanpix
Britiske prins Charles , da han onsdag overværede indsættelsen af Japans nye kejser. I forgrunden til venstre Sveriges kronprisse Victoria. | Foto: Kim Hong-Ji / Reuters / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den britiske tronfølger, prins Charles, opfordrer finansmænd til at investere deres tusindvis af milliarder i projekter, som beskytter miljøet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Til avisen The Evening Standard siger prins Charles, at bæredygtige, men profitable investeringer er nøglen til at bekæmpe klimaforandringer og bevare biodiversitet.

Ifølge avisen advarer prinsen om, at kampen er mere kritisk nu end nogensinde før.

Han mener, at globale kapitalmarkeder skal spille en stor rolle i at vende udviklingen og begrænse skaderne på verdenshavene, atmosfæren og vores jord.

Prinsen opfordrer investorer til at være mere åbne og kigge efter mulige lukrative investeringsmuligheder på det voksende marked for bæredygtige løsninger.

"Pengene er i det mindste ved at begynde at blive tilgængelige. For der er billioner af pund derude, særligt i den private sektor, som nu potentielt kan bruges til at drive udviklingen."

"Nøglen er den private sektor, som bliver nødt til at føre an, og så kan man lave et partnerskab med den offentlige sektor," siger han til The Evening Standard.

En billion svarer til tusind milliarder.

Prinsens indblanding kommer, en måned efter at han sammen med World Economic Forum etablerede rådet Sustainable Markets Council.

Her bringes virksomheder, regeringer og store finansielle institutioner sammen for at "transformere vores markedsmekanismer til at arbejde for, ikke imod, bæredygtighed".

Ejendomsbranchen vil investere grønt – men lejerne må til lommerne

Vandsugende stenuld skal beskytte byer mod oversvømmelser

Analyse finder samfundsgevinst på 162 mia. kr. gennem klimamål til bygninger 

Glæde i byggeriet over grønne pensions-milliarder: "Et skub til hele branchen"

Ny Newsec-analyse: Kun de stærkeste overlever nedgang for butiksejendomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også