Colliers forudser tredobling af handelsvolumen fra tredje til fjerde kvartal

Udenlandske investorer er involveret i to tredjedele af handlerne med investeringsejendomme på det danske marked. Og den høje andel fortsætter, vurderer erhvervsmægleren Colliers i ny markedsanalyse, der spår markant fremgang i handelsvolumen fra årets tredje til fjerde kvartal.
Peter Winther, adm. direktør i Colliers, der blandt andet var mægler på handlen af Copenhagen Towers – årets hidtil største ejendomshandel. | Foto: PR/Colliers International.
Peter Winther, adm. direktør i Colliers, der blandt andet var mægler på handlen af Copenhagen Towers – årets hidtil største ejendomshandel. | Foto: PR/Colliers International.

Internationale investorer dominerer forsat ejendomsmarkedet for eksisterende ejendomme. Det skriver Colliers International i ny analyse af markedet det seneste kvartal.

Heri anslår firmaet, at internationale investorer i tredje kvartal har stået for 66 pct. af den samlede aktivitet på markedet. Og det er højere end de seneste syv kvartaler.

Blandt de største handler i tredje kvartal var salget af Copenhagen Towers til svenske Niam, der også til dato blev den største handel i 2019.

Højtprofilerede tårne i København solgt for over to milliarder 

Colliers vurderer desuden, at det billede vil gentage sig i fjerde kvartal, og at de udenlandske investorer vil stå for samlet 60 pct. af investeringer i eksisterende ejendomme i 2019.

Stærkt marked næste kvartal

Ejendomsmægleren vurderer, at transaktionsvolumen i fjerde kvartal vil være over 25 mia. kr., hvilket er noget over den samlede volumen i tredje kvartal, der med sommerferie var på ca. 8 mia. kr.

Dermed er vurderingen fra Colliers, at den samlede volumen i 2019 vil ende lige under 60 mia. kr.

Mæglerfirmaet holder desuden fast i, at markedet for ejendomsinvesteringer forsat vil være stærkt, da flere investorer vil reallokere fra obligationsmarkedet og til andre markeder. Og her er ejendomme et sikkert valg, lyder det.

Colliers venter flere milliardhandler i årets sidste måneder 

Erhvervsmægler: Markedet for studieboliger i København er snart mættet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også