Colliers spår 50 pct. vækst i særlig investeringsform

Erhvervsmægleren Colliers ser fortsat et godt marked og forventer en stigning på 50 pct. inden for "sælg og lej tilbage"-segmentet, hvor en investor køber en ejendom med en kontrakt om at udleje den til sælger.
Jeppe Schønfeld, adm. direktør i Colliers. | Foto: PR
Jeppe Schønfeld, adm. direktør i Colliers. | Foto: PR

Der er et gunstigt marked for såkaldte sale-and-leaseback-handler, vurderer erhvervsmægleren Colliers i en ny markedsanalyse, hvor man spår en stigning i andel af transaktionsværdien på 50 pct. i 2017 i forhold til 2016.

Penge at hente ved at sælge og leje tilbage 

Sale-and-leaseback går ud på, at en investor køber en ejendom og samtidigt får en kontrakt om at leje den ud til sælger. Det var eksempelvis tilfældet med Nykredits hovedsæde, der i november blev solgt til Dades for 1,5 mia. kr. Ifølge ejendomsmægleren, vil denne investeringsform blive mere populær i 2017.

Dades-topchef: Milliardhandel med Nykredit var kompliceret 

"Sale-and-leaseback er attraktivt af flere grunde. Blandt de mere tungtvejende er, at det er en metode til at slanke balancen, og derudover har de stigende priser gjort det attraktivt at sælge netop nu, ligesom man ved en sale-and-leaseback-transaktion selv kan få indflydelse på, hvordan lejen fastsættes," lyder det fra Jeppe Schønfeld, adm. direktør i Colliers Danmark, i forbindelse med analysen.

Ifølge Colliers vil denne investeringsform stige fra at udgøre 10 pct. af transaktionsværdien i 2016 til at udgøre 15 pct. i 2017.

Derudover er tomgangen indenfor industri- og logistikvirksomheder også på laveste niveau siden 2009. I denne branche ses et tomgang på 2,9 pct., skriver Colliers.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også