Tidligere Brøndby IF-direktør jagter milliardportefølje

Ejendomsporteføljen skal løftes til mere end den dobbelte i ejendomsselskabet Rent Estate, som Frank Buch-Andersen er adm. direktør i. Bland andet ved at skabe mere værdi på ejendommene.
For godt ti år siden var Frank Buch-Andersen i en kort periode adm. direktør i fodboldklubben Brøndby IF. | Foto: Thomas Sjørup
For godt ti år siden var Frank Buch-Andersen i en kort periode adm. direktør i fodboldklubben Brøndby IF. | Foto: Thomas Sjørup

Den tidligere direktør for Brøndby IF, Frank Buch-Andersen, vil inden 2023 have en ejendomsportefølje på 1 mia. kr. Det skriver Børsen.

Frank Buch-Andersen driver i dag selskabet Rent Estate sammen med sine to sønner, og de tre vil altså nu mere end fordoble ejendomsporteføljen i selskabet, der i regnskabsåret 2018/19 lå på 400 mio. kr.

"Det mål skal vi nå ved selvfølgelig at købe nogle flere ejendomme. Men også ved at skabe endnu mere værdi på de ejendomme, vi allerede har," siger han til mediet.

Blandt andet har Rent Estate købt tre ejendomme i Glostrup, der kan bebygges med 40.000 kvm.

Frank Buch-Andersen startede under finanskrisen med at købe ejendomme på tvangsauktioner eller af folk, der var tvunget til at sælge. Siden er porteføljen vokset.

I dag er den ene søn, Emil Buch-Andersen, finansdirektør, og sønnen Simon Buch-Andersen er formand for bestyrelsen.

Familiefirma opruster med søn som finansdirektør

Familieselskab betaler "ikke ret meget" for 23.000 kvm udfordret erhvervsejendom

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også