Advokat: Nye ejendomsvurderinger bliver reelt uden klageadgang

Når Skatteministeriet indfører ny model for ejendomsvurderinger, betyder en rabat på 20 pct,. samtidig med at adgangen til at kunne klage over en vurdering reelt afskaffes, mener advokat hos Bech-Bruun.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Både landets boligejere og ejere af erhvervsejendomme går nye tider i møde, når Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet ruller sin nye model for ejendomsvurderinger ud de kommende år.

Et bredt politisk flertal står bag at give 20 pct. rabat på ejendomsskatten som en slags sikkerhedsmargen, når det nye system træder i kraft i 2020 og 2021, men samtidig fjernes reelt adgangen til at kunne klage over en vurdering, man ikke finder rimelig, og som ikke blot skyldes faktuelle fejl i eksempelvis BBR-meddelelsen, skriver Berlingske.

Men selv hvis Vurderingsstyrelsen skulle have sat værdien mere end 20 pct. for højt, vil det være grænsende til det umulige at gøre noget ved, vurderer Michael Serup, partner i advokatfirmaet Bech-Bruun. Han peger på, at den nye ejendomsvurderingslov indeholder et nyt vurderingskriterium, som ikke længere tager udgangspunkt i den konkrete ejendom.

"I den nye lov er kriteriet ikke den specifikke ejendom, men værdien af en ejendom i den pågældende, tilsvarende kategori af ejendomme. Så det bliver et helt anderledes diffust sammenligningskriterium, man er oppe imod. Hvis man kobler det med kravet om 20 pct., tror jeg i praksis ikke, at det vil være muligt at få en ejendomsvurdering tilsidesat," siger han til Berlingske og tilføjer, at domstolene i hans øjne er stillet skakmat, da de vil bede ejeren af ejendom løfte bevis for, at myndighedens vurdering er forkert.

Vurdering efter type af ejendom kan betyde, at to boligejendomme vurderes ens, selvom den ene ligger i et stille kvarter, mens den anden er placeret midt i centrum for bandekrige og skyderier. Her vil handelsprisen givetvis være forskellig, men uden at det nødvendigvis kommer til at spille ind i den skattemæssige vurdering.

Skatteminister beder om én milliard til ejendomsvurderinger

Skatteminister udskyder ny boligskattelov til efter et valg

Nye ejendomsvurderinger udskydes til 2020 – dataindsamlingen er i fuld gang

Ejendomsbranchen går på datajagt hos sine medlemmer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også