Hollandsk hotelkoncept flytter til København

Hotelkæden Zoku, der har fokus på fællesskab, åbner sit første hotel i Danmark og er ikke bekymret for konkurrencen på markedet.
Den hollandske hotelkæde Zoku åbner i København. | Foto: Martin Lehmann/Politiken.
Den hollandske hotelkæde Zoku åbner i København. | Foto: Martin Lehmann/Politiken.

Hos Zoku, der åbner sit første danske hotel i København i november 2020, er man selv med til at lave sin mad eller skænke sin egen fadøl.

Hotellets målgruppe er såkaldte "globale nomader" – altså forretningsfolk, der rejser meget – og den hollandske direktør Hans Meyer mener, at den specielle målgruppe, giver Zoku en fordel i konkurrencen på det københavnske hotelmarked, skriver Børsen.

"Vores publikum er ikke den typiske turist, der overnatter i to dage. Vi er ment til forretningsmennesker. For investorer bliver man nødt til at komme det ned i en boks, men vi er ikke et hotel – vi er en hybrid mellem hjem og kontor," siger han til avisen og tilføjer, at den typiske gæst overnatter i alt fra fem dage til tre måneder.

Zoku åbnede sit første hotel i Amsterdam i 2016 og består af mikrolejligheder frem for almindelige hotelværelser.

Direktøren kan ikke afsløre, hvor stor en investering åbningen i Danmark er, men oplyser at hotellet skal opføres i August Schade-kvarteret i Ørestad på en grund, hvortil Tetris og Nrep købte byggeretten fra By & Havn, skriver Børsen.

Hotelkæden Comwell starter samarbejde med verdensspiller

Hoteldirektør vil stjæle kunder tilbage fra Airbnb

Nu rammer hotelboom også provinsen

Ejer af Tivoli Hotel omsætter for 1,3 milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også