Chef for auktionsplatform: Ejendomshandler uden om markedet holder priserne nede

Mange handler med erhvervsejendomme foregår off market – bag lukkede døre. Det er negativt for markedet og giver dårligere priser, mener adm. direktør for Truemarketvalue. Erhvervsmægler afviser.
Allan Rieck, adm. direktør for Truemarketvalue, mener, at manglende transparens skader markedet. | Foto: PR
Allan Rieck, adm. direktør for Truemarketvalue, mener, at manglende transparens skader markedet. | Foto: PR

Ejendomshandler uden om det åbne marked fører til lavere priser, mener Allan Rieck, adm. direktør for auktionsplatformen Truemarketvalue, skriver Børsen.

Det er negativt for sælgerne, da de ikke får fuldt udbytte af salget, og det er negativt for køberne, der går glip af muligheden for at købe visse ejendomme, da de aldrig kommer på det offentlige marked, mener han.

"Det har altid faldet mig for brystet, at hvis f.eks. en logistikejendom ligger i Malmø, så er den 10 til 20 pct. mere værd, end hvis den ligger i Storkøbenhavn?! Den eneste logistiske forskel er, at det svenske marked er mere transparent og mere professionelt end det danske. I Danmark sker langt hovedparten af handlerne off market. Hvorfor?," siger Allan Rieck til Børsen.

Nicholas Thurø, partner hos erhvervsmægleren Cushman & Red, ser ikke et problem. Han fortæller til avisen, at det drejer sig om, at mæglerne finder de investorer, der har interesse og mulighed for at købe en bestemt ejendom, og derefter går til de bestemte investorer.

Truemarketvalue er en auktionsplatform, som skaber forbindelse mellem parterne i handler med erhvervsejendomme. Selskabet blev stiftet i 2014. Ved sidste årsrapport havde selskabet en bruttofortjeneste på 2,8 mio. kr. og et resultat på bundlinjen på 1,2 mio. kr.

Manden bag ejendomsbørs: Det danske marked minder mig om Afrika

Ny ejendomsbørs vil afholde hollandsk auktion

Dansk virksomhed skal promovere teknologi på årets Mipim-messe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også