By & Havn sætter de sidste erhvervsgrunde i Nordhavn til salg

Interessen har været stor for de fire grunde, hvortil de kommende ejere af erhvervsbyggeretterne annonceres i denne uge, skriver Børsen.
Anne Skovbro, adm. direktør for By & Havn. | Foto: PR.
Anne Skovbro, adm. direktør for By & Havn. | Foto: PR.

Det københavnske udviklingsselskab By & Havn har sat fire byggefelter med et samlet areal på 32.300 kvm til salg i Nordhavn. Det er de sidste fire grunde i denne omgang, og interessen fra mulige investorer, som bl.a. AP Pension, har været stor.

Det skriver Børsen.

"Vi har bæredygtighedsfanen rejst virkelig højt i forhold til Nordhavn. Det oplever vi stor interesse for, særligt hos pensionskasserne, der arbejder med lange penge. Samtidig er metroen færdig næste år; den trækker også folk til," siger Anne Skovbro, adm. direktør for By & Havn, til Børsen, der deltog ved årets Mipim-messe i Cannes bl.a. for at reklamere for de fire grunde.

Blandt de interesserede har bl.a. pensionsselskabet AP Pension, der første gang investerede i Nordhavn i 2012, meldt sig på banen.

De kommende ejere af erhvervsbyggeretterne annonceres senere i denne uge, og herefter er fristen for salgsaftaler 1. oktober i år, skriver Børsen. Deadline for at byde sig til nogle af erhvervsgrundene var oprindeligt 1. marts, men grundet mange interesserede valgte By & Havn at udskyde.

Små 100 investorer og rådgivere skød Greater Copenhagen i gang på Mipim

Bjarke Ingels får alligevel grønt lys til domicil

Anne Skovbro indleder ny æra i By & Havn – væk med mavefornemmelsen som kompas

DFDS bygger nyt hovedsæde i Københavns Havn

Kendt arkitekt får afslag på ”historisk grimt” og ”ikke grønt nok” byggeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også