Erhvervsdirektør ser dansk Silicon Valley på ni nye øer

Forslaget om at udbygge Avedøre Holme kan skabe en pendant til det amerikanske it-mekka Silicon Valley i Californien, mener Dansk Erhvervs direktør.
Foto: Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen.
Foto: Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen.
AF RITZAU

Med planen om udbygning af erhvervsområdet ved Avedøre Holme får Danmark et nyt erhvervsområde, der kan tiltrække tusindvis af arbejdspladser.

Det vurderer direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.

"Jeg tror, at holmene kan blive et europæisk Silicon Valley, som både virksomheder og vidensinstitutioner og højt kvalificeret arbejdskraft vil søge til. Jeg ser mange perspektiver i det," siger han.

Regeringens plan er ifølge TV2 at skabe ni kunstige holme, som skal anlægges ud for Avedøre Holme. I alt tre millioner kvadratmeter skal opfyldes med jord.

En selvstændig målsætning er at få flere grønne virksomheder til at bosætte sig på de nye holme, hvor man forestiller sig, at virksomheder skal placeres i klynger for at maksimere vidensdeling.

Brian Mikkelsen forventer, at det nye erhvervsområde vil blive et trækplaster for virksomheder, der beskæftiger sig med digitalisering og grøn omstilling.

"Vi får et markant erhvervsområde, der betyder, at vi vil stå klarere i forhold til andre byregioner som Berlin, Amsterdam og London, når virksomheder skal træffe beslutning om, hvor de vil placere deres udviklingsafdelinger eller hovedsæder," siger han.

Nyt ø-projekt: Regeringen vil skabe ni nye øer ved København

Storprojektet Lynetteholmen blev til efter hurtig slutspurt

Gigantisk projekt i København: Ny ø skal huse 35.000 indbyggere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også