Storprojektet Lynetteholmen blev til efter hurtig slutspurt

Forud for præsentationerne af det store ø-projekt Lynetteholmen lå en mildest talt effektiv slutspurt.
Det skriver Berlingske, der har søgt aktindsigt i forløbet forud for projektet.
Avisen beskriver, hvordan Lynetteholmen i 2016 startede hos By & Havn, som et projekt, hvis formål var at opbevare overskydende jord fra Metro- og byggeudgravninger. I 2017 foretog man de første skitser af en mulig byudvikling på øen, hvorefter projektet lå brak i over et år.
Først i juli blev projektet fundet frem fra skuffen af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der siden fik skabt det nuværende projekt. Berlingske skriver, at det meste af arbejdet skete fra september til den 5. oktober.
Til Berlingske udtaler forsker i byplanlægning ved KADK Arkitektskolen Jesper Pagh.
"Det er tydeligt at se for en fagperson, at de her visualiseringer er lavet meget hurtigt. De har ikke fået den efterbearbejdning, som sådan nogle visualiseringer normalt vil have, og der er forskellige ting, som virker ude af skala," siger han til avisen.
Ny ø i København får mere politisk vind i sejlene
Relaterede artikler:
Politisk flertal bakker op om ny ø i København
For abonnenter
Arkitektfirma "rystet" over plan om ny ø
For abonnenter